Sune Anderberg
Af Sune Anderberg
-
kortkritik18.03.2022
Abstrakt erindringsjagt
»Operaen har tendens til at drukne i retningsløs synth og upersonlig autotune. Der mangler flere harmoniske tangenter at spille på, flere temperamenter.« -
kortkritik06.03.2022
Paradoksernes fest
»'The Show' er fyldt til randen med generiske elementer. Om det fungerer? Jamen det kan ikke andet! Det er vel pointen.« -
kortkritik21.02.2022
Med Bamse i »Black Mirror«
»Fløjten har alle dage været et af de mest yndede instrumenter til at skrive mennesket ind i musikken, og Laura Cocks’ veludførte soloalbum viser, hvor meget drama de bøjede toner og aggressive pust kan sætte i gang.« -
kortkritik19.02.2022
Nu falder verden
»Florian Heckers værk overvælder med hjemsøgt tombolaorgel og intense, digitalsymfoniske eksplosioner. Fjendtligt? Bestemt. Uimodståeligt? Lige så bestemt.« -
kortkritik12.01.2022
Kviksand på dansegulvet
»Det lyder som en afsked med klubben, et løfte om spartansk lyd, fri puls og drilsk iscenesættelse.« -
kortkritik06.01.2022
Ilden brænder i politisk fantasi
»Morsom, gennemtænkt, viljefast og ganske enkelt umulig at ignorere.« -
kritik22.12.2021
Jul i garderoben
Det er unægtelig blevet den tid på året, men i selskab med et af jazzavantgardens bankende hjerter, Dødens Garderobe, går december som en højeksplosiv leg. Også hvis man hører tolv års musikalske julekalendere fra dem på 48 timer? Ja! -
reportage03.12.2021
Drømmen om tysk musikkultur i Danmark
I ly af mørket afholdt Snyk i sidste uge paneldebat om forskelle og ligheder mellem synet på kompositionsmusik i Danmark og Tyskland. Skal vi håbe på flere buhråb i danske koncertsale? -
kortkritik24.11.2021
Enestående fremtidsflaskepost
»Jeg tror simpelthen, det er min favorit i klaverlitteraturen fra det 21. århundrede, voldsomt nok« -
kortkritik22.11.2021
Natklub ved verdens ende
»Jeg tjekkede ud igen efter en times sondering, midt i en ørkenstorm af brølende basstøj, med en klar fornemmelse af at have set og hørt noget afgørende« -
kritik08.11.2021
Ikke helt så sort-hvidt
Så var hun der igen, Marcela Lucatelli, komponistverdenens enfant terrible. Nu med et musikdramatisk soloshow, der egentlig skulle handle om kunstig intelligens og fællessang, men slet ikke kunne slippe den ironiske standup. -
kortkritik03.11.2021
Fængslende?
»'Stille slag' jager et punktum, der ikke vil sættes, fordi værket undsiger sig musikalsk argumentation. Det ér bare (godt/for langt/rørende/éndimensionelt/ægte/overforsigtigt).«