65 år efter Else Marie Pades hjemsøgte gennembrudsværk er Dyrehavsbakken stadig fuld af lyd og undtagelse.

»Jeg ville så gerne leve i en verden, hvor det her album havde vundet alle jazzpriserne i år.«

»Ja! har jeg lyst til at råbe under læsningen: Ja, Ullman! Slut med den udglattende afpolitisering af kulturlivet«.

»Niels Rosing-Schows saxofonkoncert Episodes from a Concerto (2003/20) prøvede at ruske op i sig selv med flere defibrillerende stød undervejs«.

»Av, av, av, et værk, Nordisk Råd har tildelt sin musikpris tirsdag aften: Sampo Haapamäkis Klaverkoncert for kvarttoneklaver«.

»Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.«

Verden brænder, men i landets symfoniske koncertsale fortsætter livet, som om intet var hændt. Er kvoter virkelig den eneste løsning?

Dansk popkritik lider på en række punkter af vitaminmangel. Men er Macon Holts opråb til en politisering af kritikken vejen frem?

Viljen til at reflektere over tidens musik og lyde lever i bedste velgående. Det illustrerer dette udvalg af indsendte bidrag til Seismografs essaykonkurrence »Lyden af 2020«.

En konflikt mellem komponisten og musikerne har ført til, at Marcela Lucatellis »RGBW« er taget af programmet ved Pulsar Festival 2020.

Årets udgave af Gong Tomorrow blev lige pludselig til en overlevelseskamp, men allerede inden da var festivalen blevet til en tiltrængt kampplads.

DR maler et skønmaleri af egne ambitioner, mens landsdelsorkestrene kæmper imod omprioritering. Situationen kalder på en debat om indhold.