Når store personligheder dør, sker det ikke sjældent, at et igennem årene akkumuleret kritisk potentiale, som nu ikke længere er bundet af afdødes konkrete fysiske tilstedeværelse, med ét bliver frisat.

At operaen i mange år fra et dramatisk synspunkt har været problematisk turde være uomtvisteligt. De klassiske operakonventioner er ikke automatisk operative, og da intet andet alment normsæt er sat i stedet, er hver ny opera nødt til at have sit eget bud på et alternativ.