Mesayers sortklædte univers og Thickets improviserede energiudladning glider perfekt sammen til et fællesskab, man får lyst til at blive en del af.

At Roskilde Festival kan opbyde den slags visuel-akustisk poesi på en torsdag ved frokosttid – i øsende regnvejr – er næsten for godt til at være sandt.

»Jeg tjekkede ud igen efter en times sondering, midt i en ørkenstorm af brølende basstøj, med en klar fornemmelse af at have set og hørt noget afgørende«