Få dage inden årets Copenhagen Opera Festival begynder, er jeg som anmelder blevet bedt om at holde mig væk fra en af festivalens mest eksperimenterende opførelser på teatret Sort/Hvid. Det er en total misforståelse af kritikkens rolle.

Helstøbt, men uden udfordring til lytterne er indtrykket af Josefine Opsahls nye værk.

»Det er mættet, direkte og som skabt til en knugende intens koreografi. Stærkt makkerpar på den store scene.«

Ensomhed, død, depression og indespærring. Tre nye værker af unge komponister satte et markant præg på Copenhagen Opera Festival ved at sætte livets tungeste temaer under mikroskopet.  

»Den medrivende totaloplevelse stoppede brat. Det gør totaloplevelser. Efter sidste cellostrøg stod stilheden tilbage. Det var arty. Det må man godt på Roskilde.«    

Idealismen fra den første udgave for ti år siden var svær at få øje på til årets Klang, der mere lignede et kræmmermarked for ny musik end den radikale festival, man engang ville være. Heldigvis står nye kræfter på spring.