Danske komponister har fået forrygende travlt med at skrive noget, som de engang havde forrygende travlt med ikke at skrive: operaer. Det ligner begyndelsen på en ny guldalder.

»Musikerne blæser og saver løs, inden de rituelt performer en spasme og griser Ly Trans hvide kjole til med smør og rødvin. Kontroltab, besættelse, forsvarsløshed … og en smule humor.«

Det er ikke hverdagskost, at en komponist debuterer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med en vocoder for munden. Xavier Bonfill skaber charmerende hybrider af natur og elektronik; hans revolution er en kontrarevolution.

Så var hun der igen, Marcela Lucatelli, komponistverdenens enfant terrible. Nu med et musikdramatisk soloshow, der egentlig skulle handle om kunstig intelligens og fællessang, men slet ikke kunne slippe den ironiske standup.

»Eating a Man« og »The Ø Propaganda Cinema« var crazy. Spor Festival 2021 bød ikke på gusten tapas, men gik til hovedretten: Performertrangen vælter ud af de værker, der bliver skrevet i dag, musikerne nægter at lade sig reducere til formidlere, og komponisterne vil være med der, hvor det sker.

»Med få, velvalgte virkemidler formidler Borregaard på smukkeste vis en fortælling om kærlighed og tab, om tosomhed og ensomhed.«