»'Pianoforte' depicts in a raw and moving way these piano-fighters backstage. While their nerves are sweating under their nice concert clothes. While they articulate that there is no plan B.«

Even when the bridges burn, we must make an effort to cross borders, was the message at the Barents Spektakel in Kirkenes, 400 km north of the Arctic Circle. Here – in the biting cold – Russian shame, claustrophobic magnetic fields and censored sound art became the starting point for a very difficult conversation.

Selv når broerne brænder, må vi gøre en indsats for at krydse grænser, lød budskabet på Barents Spektakel i Kirkenes, 400 km nord for polarcirklen. I bidende kulde blev russisk skam, klaustrofobiske magnetfelter og censureret lydkunst udgangspunkt for en meget svær samtale.

På 31. Ultima Festival i Oslo blev man som tilhører både inviteret og angrebet af lyd på alle tænkelige måder og faconer. Taktilt tæt på huden og helt ude fra – fra det ydre rum. Lige i masken og næsten uhørligt. Det var melankolsk. Det var helende. 

Det er ikke nok at pege fingre ad Thomas Treo. Dansk musikkritik har større problemer end som så. Vi peger på de første 51 af dem.

Det var ikke Philip Glass og Arvo Pärt, som strålede mest på den københavnske Organ Sound Art Festival – det gjorde en åndemaner på selvbyggerorgel med lyde, man aldrig har hørt før.