Krig, flygtninge og ødelæggelse er uundgåelige på Venedig Biennalen. Det kan føles, ses, høres og omslutter os totalt. Har der nogensinde været så meget lyd i Venedig?  

Den audiovisuelle festival Sonica rusker op i sanserne med syge robotter, sækkepiper og electronica til fremtiden. 

»Og sådan lød det. Køligt. Som det mest triste Instagram-filter med lyd på.« 

Det var stor percussionkunst i fluorescerende og dramatiske farver. Karneval lige ved siden af Orange.

At Roskilde Festival kan opbyde den slags visuel-akustisk poesi på en torsdag ved frokosttid – i øsende regnvejr – er næsten for godt til at være sandt.

»Følsomme jazzfyre? Niks, pludselig: synkrone støjløb, intimiteten splintret, og inden længe kastede Marsalis sig ud i det siddende publikum med et rullefald – og et skrig.«