Rasmus Zwicki-operaen »Duncan House« opføres i en privat lejlighed under Klang Festival. © Peter Hermes Furian/Shutterstock.com

Seis-guiden: Konkret klang, undertrykt lyd

Klang Festival iklæder sig efterårsfrakke, Lily Greenham er i fokus ved lydarkæologisk lytteklub, og et komponistkollektiv støjer sig gennem weekenden.

30
8

En garde. Trods du-ved-nok-hvad er det en omfangsrig og alsidig Klang Festival, der løber af stablen i begyndelsen af november. Klimakrise, køn og kollektivisme møder musikhistorisk genbrug, indendørs skovtur og kropslig bevægelse, mens formaterne spænder fra solooptræden og ensemblemusik til kammeropera og totalværk. Komponisterne tæller både thirtysomethings og veteraner – glæd dig for eksempel til Rasmus Zwickis hverdagssopera Duncan House, Malin Bångs protestværk Kudzu og Scenatets opførelse af det fem timer lange Land (Stadt Fluss) fra Tyskland. (Diverse scener, Kbh.)

27

Konkret. »Tanken er at gøre sproglige udsagn så abstrakte, at de mister deres betydning og dermed får musikalske kvaliteter,« skrev Jonas Olesen tidligere år i sit Seismograf-portræt af den hidtil ukendte konkretkunstner Lily Greenham. Nu inviterer Institut for Dansk Lydarkæologi til lytteklub, hvor de sammen med lektor emerita Tania Ørum vil underkaste den dansk-østrigske polyæstets poetiske og elektroniske værker et grundigt eftersyn. Arkivfeberen raser videre. (Alice, Kbh.)

LAND (Stadt Fluss)

24
25

Hertz. Komponistensemblet Current Resonance holder minifestival med to koncerter, der ganske vist peger i mange retninger, men også samler sig om støj og undertrykt lyd. Lørdag genopfører Ensemble K!art og Marcela Lucatelli langværket Skrrt, Skrrt, og søndag er det Current Resonance selv, der præsenterer elektroniske og akustiske kreationer af Joss Smith, Peter Ablinger, Dylan Richards, Jen Hill og Johannes Kreidler. (Musikhuset Aarhus.)

25
6

Uforudsigeligt. Goodiepal vender tilbage til Statens Museum for Kunst, når han de kommende måneder udstiller sin – efter sigende – enorme samling af lydkunst på museet. Nogle af værkerne kan vist tilmed købes i museumsbutikken ved samme lejlighed. Fordi: Goodiepal. Sideløbende med udstillingen afholder kunstneren en forelæsningsrække med gæster fra nær og fjern. (Statens Museum for Kunst, Kbh.

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget