I Anledning af den af Magister Gunnar Heerup underskrevne Artikel i Dansk Musiktidsskrifts April- Nummer, der viser, at den i Dagspressen offentliggjorte og af mig medunderskrevne Erklæring i Sagen angaaende »Selskabet af 1916« ikke er bleven forstaaet efter sin Hensigt, skal jeg anføre følgende.

Jeg havde ikke deltaget i Engagementet af Fru Freud-Marlé, idet den afgaaede Formand, Professor Roos, uden den øvrige Bestyrelses Vidende havde engageret Fruen.

Jeg deltog ikke i det Bestyrelsesmøde, paa hvilket Henstillingen fra det tyske Gesandtskab blev drøftet, men havde forinden telefonisk meddelt Sekretæren, at jeg, efter den Fremstilling af Sagen, jeg havde faaet, maatte formode, at det vilde kunne give Anledning til Uro om Selskabet, hvis Programmet for den omtalte Sammenkomst ikke blev ændret, og at jeg af denne Grund var stemt for, at man - hvis det kunde ske under stilfærdige Former - burde søge at faa en Ændring hidført. Der blev imidlertid, paa Grund af, at Formanden - trods afgivet Løfte om ikke at udtale sig til Pressen - lod sig interviewe, opnaaet det modsatte af det tilsigtede, hvilket meget maa beklages.

Endvidere maa jeg paa det bestemteste protestere imod, at min Holdning i denne Sag opfattes som Udtryk for Anskuelser, som jeg absolut ikke deler, og jeg mener at have Krav paa at blive troet paa mit Ord, naar jeg hævder - og ved med mig selv, at jeg med Sandhed kan sige, - at min Handlemaade i denne Sag udelukkende har været bestemt af, hvad jeg skønnede tjente Selskabets Interesser bedst i den foreliggende Situation. Til Slut vil jeg gerne have Lov at sige følgende. Jeg kan forstaa, at der kan være divergerende Meninger om Betimeligheden og Rigtigheden af Programændringen for den omtalte Sammenkomst i Selskabet, men jeg kan ikke forstaa, og det forekommer mig overordentlig uretfærdigt, at man - selvom man mener, jeg
har begaaet et Fejlgreb i en Situation, hvor det drejede sig om at handle med ganske kort Varsel - anser sig beføjet til at karakterisere mig personlig og min Stilling til Dansk Musikliv paa den Maade som sket i den af Magister Heerup offentliggjorte Artikel. Der forekommer mig ikke at være noget som helst rimeligt Forhold mellem den Fejl, man mener jeg har begaaet, og de Konsekvenser, man nu vil drage deraf, og det er ikke mindst dette, jeg ved disse Linier har villet paapege. 
N. O. Raasted.

Domorganist Raasteds bemærkninger vedrører ikke det centrale i sagen, og han vil ikke indrømme, at han har handlet urigtigt i den foreliggende situation. Jeg ser mig derfor nødsaget til fuldtud at opretholde de synspunkter, jeg fremsatte i sidste nummer af DMT.
Gunnar Heerup.