Selv med høj sol over Aarhus lignede Spor i år ikke en festival, der rigtig troede på sit eget selvbillede som international trendsætter. Et på papiret alsidigt, men i praksis svingende program blev dog reddet af tre sikre musikdramatiske esser.
Spor Festival i Aarhus viftede snobbede kunstrammer væk med krabbeperformance, sonisk syndflyd i en grotte og viste absurditeten i vores møder med andre mennesker – publikum stod ansigt til ansigt med et menneske, der har mistet og nu prøver at overleve.
»Fire sortklædte mænd i helt hvide høje hæle udførte to forskellige, velkoreograferede serier med hælene som percussion.«
Alexandra Hallén lagde stor vægt på de performative dele af en solokoncert for cello, is, video og løg.