Dark Music Days i Reykjavík bød på alt fra Bára Gísladóttirs orkestermørke til støj, tang og stille sang i Harpa – i et musikliv, hvor fællesskabet er lige så vigtigt som eksporteventyret.

Fire skandinaviske musikere og en canadisk banjoamatør/karatelærer krydser Sydstaterne for at finde ud af, om de kan blive et band – et sted mellem Schubert, country og tvivl.

Er det muligt at kritisere tidens indsatser for kønsbalance i det klassiske musikliv uden at lyde som et reaktionært røvhul? Ikke ifølge den seneste udgave af et radioprogram på P2.

Fra gigantfløjter til performative ritualer – jubilæumsudgaven af den aarhusianske festival foldede lydens materialitet og musikalske samarbejde ud i nye former.

I Reykjavík falder sneen vandret, og sørgmodige rensdyr synger. Dark Music Days folder vintermørket ud i eksperimenterende toner, hvor stilhed og støj mødes – og selv en harpe af garn fortæller historier.

Fra frygt til frigørelse: Bára Gísladóttirs fløjteskrig udfordrer vores følelsesmæssige grænser.