Det meste musik, der skabes, er tonal, dvs. diatonisk eller modal med grundtoneformmelse og toneartsorienteret harmonik. Undtagelserne er atonal musik, støjmusik og det meste konktrete musik. Når det alligevel giver mening at tale om "ny tonalitet", skyldes det ikke at tonaliteten nogensinde har været fraværende, men blot at den i en bestemt, centraleuropæisk modernisme og avantgarde blev elimineret til fordel for andre logikker.

Midt-60'erne er en meget ekspansiv periode i musikhistorien med et krydsfelt af indbyrdes forbundne bevægelser: åbenhed, stilpluralisme, sprængning af genrer og kategorier sideløbende med forenkling, renselse, afgrænsning, monotoni, abstraktion og anonymitet - med ét ord minimalisme. Betegnelsen anvendes inden for både billedkunst, design og til en vis grad litteratur, men den er særlig udbredt på musikkens område.

Crossover-musik er musik, der på markant vis blander genrer/stilarter, der normalt i kulturen opfattes som ganske forskellige. Ofte er denne opfattelse naiv og begejstringen over at genregrænserne kan overskrides tilsvarende naiv. Det skal dog ikke skygge for, at det er et fænomen, som er relevant at sætte fingeren på. Begrebet stammer fra den kommercielle musik, hvor man begyndte at bruge det om musik, der befinder sig salgsmæssigt på flere genre-hitlister. Men som et mere generelt fænomen, kan det bruges om det at krydse over genregrænser.