06.03.13
Ensemble InterContemporain

Verdensberømt ensemble uropfører fem unge komponister

Fire spørgsmål til fem unge komponister på PULSAR festival

I disse dage gæster det franske internationalt anerkendte Ensemble InterContemporain København i forbindelse med Pulsar-festivalen for ny musik på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Ensemblet har bestilt værker hos fem unge komponister fra konservatoriet: Mette Nielsen, Nicholas Martin, Nicolai Worsaae, Manuel Rodríguez og Lasse Schwanenflügel Piasecki. Værkerne uropføres i aften, d. 7. marts. Seismograf stiller de fem komponister fire spørgsmål hver – om, hvordan det er at komponere et værk til ét af verdens bedste ensembler.

Mette Nielsen: Fragmented obstructions
Fortæl om det værk, du har skrevet til Ensemble InterContemporain.
Mit værk hedder Fragmented obstructions og er for basklarinet, cello og slagtøj. Jeg arbejder med en form for unison, som ikke kun er tonal, men rytmisk og gestisk, og med melodiske fragmenter, der udviskes og overstreges.

Hvordan har det været at arbejde sammen med Ensemble InterContemporain?

Det har været et usædvanligt samarbejde for mig. Dels, fordi processen fra første værkforslag til det færdige stykke strakte sig over et år, hvilket er ret lang tid, og dels, fordi vi mødtes og prøvede med musikerne, inden stykkerne var færdige. Det gjorde den sidste del af skriveprocessen en del lettere.

Hvad betyder det for dig at få opført et værk af Ensemble InterContemporain?
Det betyder meget at få lov til at arbejde sammen med så fantastiske musikere - det er ret fedt.

Hvad synes du kendetegner Ensemble InterContemporain?
Deres fokus på ny musik, deres måde at arbejde på - koncentreret og med stor forståelse (og fornøjelse, tror jeg) for musikken.

Mette Nielsen (pressefoto)

 

Nicholas Martin: Time Passes (mise en abyme)
Fortæl om dit værk, ’Time Passes (mise en abyme)’, som du har skrevet til Ensemble InterContemporain.
Ensemblet (som består af klarinet, altfløjte, cello, violin og slagtøj) udfylder to forestillede ’rum’, som tilsammen skaber et akustisk camera obscura eller timeglas, hvori slagtøjet fungerer som linse eller tomrum, og i hvilket lyden fra et rum bliver projiceret, transformeret og eroderet over i det andet. Min intention var at lade en situation opstå, hvori ens opmærksomhed ikke længere hæftede sig ved de individuelle lyde eller ved selve de musikalske objekter, eller ved de abstrakte relationer mellem lyd/tonehøjde, men ved de forstyrrelser som overlapningerne af disse toner resulterede i.

Hvordan har det været at arbejde sammen med Ensemble InterContemporain?
Flere aspekter af samarbejdet ændrede værkets kurs; foruden muligheden for rent faktisk at få lov til at arbejde med ensemblet, være tilstede i Paris’ kaotiske indre. Altsammen gjorde på sin vis et dybt indtryk på mig, i sammenligning med stille København, som jeg havde forladt på kanten af efteråret, fanget i et melankolsk styrtdyk. Dét Paris, jeg befandt mig i, var så overvældende aggressivt, nedsænket i en mangfoldighed af støj og tumult, at disse to modstridende kræfter nødvendigvis måtte komme til udtryk i værket. 

Hvad betyder det for dig at få opført et værk af Ensemble InterContemporain?
Kommunikation ansigt-til-ansigt mellem udøvere og komponist er ret uvurderlig, da partituret alene er utilstrækkeligt, livløst som det er. Derudover udvikler man sin egen ’opførelsespraksis’, et sæt af fleksible og højst omtvistelige retningslinjer, som udøveren enten kan følge, gå imod eller helt ignorere. Måske findes idealet et sted mellem partiturets strenghed og individets elasticitet.

Hvad synes du kendetegner Ensemble InterContemporain?
Vor tids historieskrivere par excellence.

Nicholas Martin (pressefoto)

 

Nicolai Worsaae: Zwischen den beiden Kammern
Fortæl om dit værk, Zwischen den beiden Kammern, som du har skrevet til Ensemble InterContemporain.
Værket er for fløjte, klarinet, klaver, slagtøj, violin og cello, og har fokus på transpositioner; musikalsk som rumligt. Derigennem opstår der noget andet. Det er især tydeligt, når man oversætter en musikalsk gestik fra én type instrument til et andet.

Hvordan har det været at arbejde sammen med Ensemble InterContemporain?
Jeg har ikke rigtig vidst, hvad man kunne forvente sig. De var meget positive og klar på mange eksperimenterende ting. Dog var prøven en anelse for kort til, at jeg overhovedet kunne vurdere, hvad det akkumulerede.

Hvad betyder det for dig at få opført et værk af Ensemble InterContemporain?
Det betyder altid noget at blive spillet af dygtige musikere. Kan ikke sige i hvilket omfang det vil påvirke min musik eller fremtidige karriere.

Hvad synes du kendetegner Ensemble InterContemporain?

De er nok mest kendetegnet ved at spille partiturmusik. Opdraget af Boulez og den ånd lever for så vidt videre. Mange af os kommer måske med et ønske om, at der skal ske lidt mere, og det bliver en udfordring at forene det performative med detaljen.

Nicolai Worsaae (pressefoto)

 

Lasse Schwanenflügel Piasecki: Romance for conjoined musicians
Fortæl om dit værk, 'Romance for conjoined musicians', som du har skrevet til Ensemble InterContemporain.
En af mine interesser er musikopførelsens visuelle aspekter og dens interaktion med lytteoplevelsen. Hvordan kan et visuelt koncept associere, negere eller forstærke en musikalsk idé? Flere komponister i min generation er interesseret i disse spørgsmål. Forholdet mellem den abstrakte associative lytning og den mere konkrete fysiske virkelighed, synes jeg, er et spændende felt at udforske. Mit stykke kalder længselsfuldt på en intimitet, der udvikler sig til det intimiderende, så jeg lader instrumenterne, der består af fløjte, klarinet, slagtøj, klaver, cello og violin, vokse sammen på scenen.

Hvordan har det været at arbejde sammen med Ensemble InterContemporain?
Inden prøverne var jeg nervøs for, om de synes mine ”siamesiske idéer” var for obskure, men de var utrolig åbne og gik straks i gang med at eksperimentere. Det har dog været en vanskelig proces, da det tager tid at tilegne sig nye spilleteknikker, så jeg har forsimplet værket til det unævnelige. De spiller i øvrigt kun første del af stykket til koncerten.

Hvad betyder det for dig at få opført et værk af Ensemble InterContemporain?
Det er bare fedt at arbejde med så dedikerede musikere, der tænker ligesom én selv. Vi savner virkelig dedikerede nymusik-musikere i Danmark. Der burde være en speciel ’ny musik’-uddannelsesretning på konservatoriernes kandidatuddannelse, for ofte kræver musikken helt nye måder at spille på.

Fx. har jeg opfundet en særlig fløjteteknik, der muliggør ekstremt kraftige whistle-tones, men det kræver en fuldkommen ændring af embouchuren, og det er svært at ændre indgroede vaner.

Hvad synes du kendetegner Ensemble InterContemporain?
De har en særlig fransk accent, når de spiller Musique spectrale af Tristan Murail…

Lasse Schwanenflügel Piasecki (pressefoto)

 

Manuel Rodriguez: 24
Fortæl om dit værk, ’24’, som du har skrevet til Ensemble InterContemporain.
Min oprindelige idé var at skrive en trio for cello, klaver og slagtøj. Men nogle dage før mit første møde med ensemblet i Paris, fik jeg den idé at få resten af ensemblet (violin, klarinet, fløjte) til at spille sammen med slagtøjet ’inde i’ klaveret. At skabe en ’duo’ for cello (akustisk forstærket ved hjælp af spring-drums) og 10-hændigt klaver. Denne radikale og sene ændring af besætningen var helt i orden med musikerne, hvilket var meget heldigt. Værkets titel, 24, er et slags katalognummer eller ’opus’-nummer. Mange af mine værker er alene baseret på musikalske og visuelle idéer, og derfor ikke nødvendigvis forbundet med ekstra-musikalske elementer. Jeg har besluttet mig for fremover kun at bruge denne slags titler til mine værker.

Hvordan har det været at arbejde sammen med Ensemble InterContemporain?
Naturligvis forventede jeg en helt fremragende fremførelse. Men det faktum, at fire af musikerne ikke spillede deres eget instrument, ændrede situation en hel del. På en måde måtte de (undtaget slagtøjsspilleren, naturligvis) starte helt forfra som ’nybegyndere’. Det var både frustrerende, men også spændende at se dem kæmpe med deres nye instrument – klaveret. Måske var det for optimistisk at skrive så udfordrende stemmer for dem, men jeg tror alt i alt, at vi alle havde en god oplevelse og fik et godt resultat ud af det.

Hvad betyder det for dig at få opført et værk af Ensemble InterContemporain?
Det betyder meget for mig. De er fantastiske musikere og flinke at arbejde sammen med. Pulsar er en rigtig god festival – og så har jeg brug for pengene!

Manuel Rodriguez (pressefoto)

Ensemble InterContemporain
Ensemble InterContemporain blev oprindeligt grundlagt i 1976 af Pierre Boulez,  som ønskede et mere fleksibelt orkester, hvor man frit kunne sammensætte instrumenter efter eget valg, uden at være bundet op af fx symfoniorkestrets traditionelle besætning. Det fleksible orkester Ensemble InterContemporain har lige siden været legeplads for ny musik med særlig fokus på den modernistiske tradition.

PULSAR festival
Pulsar er den årlige festival for ny musik, der afholdes af Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Musikken på festivalen er både komponeret af komponiststuderende og af etablerede danske og internationale komponister. Besøget af det internationalt anerkendte Ensemble InterContemporain er kommet i stand gennem samarbejde med SNYK og Dansk Komponist Forening 100 år.