
Komposition og appropriation
Hvordan balancerer komponister mellem inspiration, lån og appropriation? Musikalsk skabelse har altid været en dialog med fortiden og omverdenen – men hvor går grænsen mellem kunstnerisk udveksling og etiske dilemmaer?
Hvordan balancerer komponister mellem inspiration, lån og appropriation? Musikalsk skabelse har altid været en dialog med fortiden og omverdenen – men hvor går grænsen mellem kunstnerisk udveksling og etiske dilemmaer?
Kaotiske tider kalder på kaotisk musik. Men også blød techno, fløjtespillere og yogabolde. Jennifer Gersten og Andreo Michaelo Mielczarek samler op på det musikalske år i en samtale mellem New York og Aarhus.
Feminist readings of 20th-century electronic music history cannot avoid questioning the notion of canon and canon-oriented historiographical practices. Shedding light on women composers from non-Western contexts can further come in handy in searching for ways to engage with the history of gender in music beyond mainstreaming and the rhetoric of exceptionalism.
Hendes navn er stadig langt fra lige så kendt uden for Danmarks grænser som hendes jævnaldrende mandlige samtidige – eller de kvindelige komponister, der oftere og hyppigere optræder i koncertprogrammer som følge af en stigende interesse for genvundne fortællinger om kvinder, der har komponeret elektronisk musik siden 1950'erne. I år ville Else Marie Pade være fyldt 100 år.
Forældrene er overalt – i litteraturen, på Instagram og Aula. Nu vil den ny musik også lege med forældrene.
Godt tyve år efter den første genopdagelse af Else Marie Pade som elektronisk pionér bliver hun nu brandet som visionær akustisk komponist. Vi bliver tilsyneladende aldrig trætte af at omskrive historien om den særegne kunstner – og skrive os selv ind i den.
Der udgives stadig bøger om 90’ernes elektroniske musik i endeløse mængder. Men der er også mange slag at kæmpe, viser en lille håndfuld af dem fra det seneste år.
Med sit lydværk »Agnetes Latter« skabte Birgitte Alsted ikke bare endnu en skulptur i København – hun vendte de kønsstereotype normer på hovedet.
Lokomotiver, billetautomater og skrigende gummisåler mod glatte fliser – banegårdene er fyldt med lyde. Banegårde kan være en sand fest for øret. Det ved både komponister og togglade turister.
Vi bliver nok aldrig færdige med Bachs berømte klavermusik til greven, der ikke kunne sove. Men kan musikkens tonepoesi forvandles til musikalsk ordpoesi? Ja, mon ikke! Vildt er digteren Ursula Andkjær Olsens livtag med Goldberg.
Støjen, stilheden, sneen og den sprællende sommervarme – fik du lyttet? Vi samler op på årets bedste lyde og 60 favoritplader.
I 80'- og 90'erne var Aarhus Danmarks musikby nummer ét. Og i 2022 genopstod Aarhus pludselig som Music City. 15 millioner senere er den netop slut. Var det deja-vu, eller kiggede vi ind i en fremtid af jysk guld? Hvad blev der egentlig af den fantastiske Toyota?