Orglets anatomi

For få år siden kastede jeg mig selv ud i eventyret med at lære at spille kirkeorgel. I samtaler med venner omkring dette projekt har jeg tænkt over, hvordan orglet er et instrument, som på én gang fremstår ekstremt niche-agtigt og utroligt almindeligt. For mange er det omgærdet med en vis mystisk aura, og dog blæses der luft igennem piberne søndag efter søndag i alle hjørner af landet, og orgelmusikken holder et væld af musikere beskæftigede. Orglet befinder sig på en paradoksal tærskel mellem det esoteriske og det demokratiske. 

Orglet befinder sig på en paradoksal tærskel mellem det esoteriske og det demokratiske

Det er en paradoksal tærskel, som Organ Sound Art Festival formår at bringe i spil, hvilket festivalen nu i 10 år har gjort i rammerne af Koncertkirken på Nørrebro i København. På samme måde som orgler – i hvert fald de store af dem – er integrerede i det rum, de spiller i, som en slags arkitektur i arkitekturen, så synes Organ Sound Art Festival at være tænkt ind i netop Koncertkirkens rum. For også Koncertkirken befinder sig på en tærskel mellem den sakrale funktion, som det tidligere kirkerum peger tilbage på, og det verdslige spillested, som rummet huser i dag. Et spillested, der også gerne udforsker en frugtbar dialog mellem tidlig musik og nye eksperimenter. Og som, fordi man har bevaret en stor del af kirkens interiør, er et af de sjældne spillesteder, som har sit helt eget fuldvoksne pibeorgel. Et orgel, som i sagens natur får lov til at folde sig ud til netop Organ Sound Art Festival, men som dog langt fra står alene i festivalens soniske undersøgelser af orglets anatomi. 

For Organ Sound Art Festival går ikke til orglet med den ærefrygt, som instrumentet ofte associeres med, men prøver tværtimod hvert år på at undersøge orglets paradoksale tærskel ved så at sige at pille det vældige instruments elementer fra hinanden og sætte dem sammen på nye og overraskende måder. Det udfoldede sig i årets program med både musikalsk leg, gotisk drama og intense klangmeditationer. 

Det er i meditationskredse blevet populært med såkaldte gong-bade, hvor den lyttende omsluttes af lydvibrationerne fra forskellige gonger

Fra shō til menneskeorgel

Det virker passende, at årets festival indledes med den svenske komponist Mattias Hållstens koncert for det gamle japanske instrument shō, en form for mundorgel bestående af små bambusfløjter. Det er orglets princip om luft der blæses gennem piber kogt ned til et instrument, der nærmest kan være i en stor lomme. Det er underfundigt at se Hållsten frembringe dronede lyde på det lette og skrøbelige instrument, mens kirkens større orgelkonstruktioner lyder i rummets mørke som anderledes store dyr på festivalens orgelsafari. 

Efterhånden har Koncertkirken indsamlet en anselig mængde transportable orgler, der supplerer det store kirkeorgel fra 1926. Det meste af arsenalet bliver rullet ud, da australske Calum Builder optræder i et kvartetformat lørdag aften, hvor han selv spiller på et såkaldt dekonstrueret orgel, mens både kirkens store orgel og to andre orgler tages i brug. Det er i meditationskredse blevet populært med såkaldte gong-bade, hvor den lyttende omsluttes af lydvibrationerne fra forskellige gonger.

Man kan vel kalde det, som Builder og hans ensemble præsenterer, for et orgelbad. En oplevelse af at være omsluttet af vibrerende orgeltoner fra alle sider med langstrakte toner, som nemt kan indbyde til meditative og ambiente tilstande, men som samtidig er et slags maskinmesteragtigt kig ind i orglets mekanik, når Builder selv undervejs bakser med sit hjemmebyggede instrument og manipuler med eller helt udskiftede piber undervejs for at ændre på lyden. 

Man kan vel kalde det, som Builder og hans ensemble præsenterer, for et orgelbad

Hele rummet tages også i brug af kollektivet År & Dag, som på festivalens første dag præsenterer deres kommisionerede værk Multiple Pipes for Major Players. Hvor Builders koncert er rundet af en tyngde og massiv orgel-grounding med hele fire store instrumenter i spil, så er der i konventionel forstand slet ingen orgler til stede i År & Dags optræden. Og så alligevel. Koncerten præsenterer nemlig en form for menneskeorgel fordelt ud på 12 musikere, der bevæger sig rundt i rummet med diverse piber, nogle af dem skåret i træ og nogle af dem 3D-printet. Disse kan ensemblet så blæse i og frembringer forskellige toner og klange i en koncert, der er lige dele koreografi, koncert og musikalsk gamificering. Her bliver der åbnet op for uforudsigelighed og tilfældigheders spil i et system, hvor musikerne gennemgår forskellige forløb i hele rummet og bl.a. skiftes til at stå i midten af en rundkreds for at dirigere de andre musikere. 

Forløbene minder til tider om avantgarde-musikeren John Zorns Cobra-værk, der på lignende vis bruger principper fra spillets verden til at styre et improviserende ensemble, men det minder også om utallige lege, de fleste nok har leget som børn. Helt i tråd med kompositionens demokratiske og åbne karakter, kan man efterfølgende selv købe 3D-printede orgelpiber i merch-boden. Måske man til jul kan gå rundt om juletræet med hele familien som menneskeorgel? I hvert fald åbner Multiple Pipes for Major Players helt i festivalens ånd op for nye perspektiver på orglet i en koncert, som på den ene side affortryller orglet, men på den anden side genfortryller det via barnets fantasi og opdagelsestrang. 

Helt i tråd med kompositionens demokratiske og åbne karakter, kan man efterfølgende selv købe 3D-printede orgelpiber i merch-boden

Orglets lunger

Fra tyngde til lethed. Calum Builder og År & Dag præsenterer på sin vis yderpunkter i deres ensemblespil, samtidig med at de begge arbejder med en fortolkning af orglet som et rum, der omslutter lytteren. Også fredag kan man opleve et større ensemble, der favner hele Koncertkirkens rum. Her opføres danske Ragnhild May og canadiske Stefan Maier deres fælles komposition Bellows sammen med et ensemble af blæserinstrumenter. »Bellows« kan oversættes til blæsebælg. Dermed indikeres også en dialog med orglets fysikalitet og, som i Calum Builders tilfælde, et kig ind i selve maskinrummet. Som hos Builder bliver da også både en række hjemmebyggede orgelinstallationer og kirkens store orgel taget i brug, men via det udvidede ensembles blæserinstrumenter sker der også en slags sammensmelting af menneskelunger og orgellunger. Et slags altomsluttende cyborg-orgel, hvor kroppe og maskiner pulserer sammen i rummet. Modsat År & Dags menneskeorgel udfolder May og Maier deres cyborg-orgel med en høj grad af teatralsk drama med May selv, der bevæger sig som en nærmest ceremoniel figur gennem rummet med et transportabelt instrument, der ligner en blanding af en lut og et orgel. 

Melankolsk genfortryllelse

Organ Sound Art Festivals 10 års-jubilæum falder tilfældigvis sammen med et andet jubilæum. Nemlig 10 års-jubilæet for det svenske label XKatedral, der i sin tid blev grundlagt af organisten Kali Malone sammen med komponist Maria W. Horn. XKatedral har i deres æstetik hyppigt undersøgt atmosfæriske og ambiente lydverdener med en forkærlighed for orglets dybe droner og rige overtoner, men også med en interesse for netop den tærskelerfaring af det sakrale, som instrumentet åbner op for. 

Orglet kan åbne portaler til både gru, skønhed og ærefrygt

XKatedral fylder en del i årets festivalprogram, hvor flere kunstnere med tilknytning til pladeselskabet optråder. Fredag får vi en optræden for orgel og elektronik med Theodor Kentros, og lørdag er det Maria W. Horn, der afslutter aftenen sammen med lydkunstner Mats Erlandsson, med hvem hun har en løbende udgivelsesserie af såkaldte Organ Rehearsal Tapes. Udgivelserne går gerne i dialog med orgler i små kirker i den egn, hvor Horn selv er vokset op. Som med År & Dags projekt kan man tale om en slags genfortryllelse af orglet via barndommens blik, men stemningen er dog en helt anden med orgelklange, der driver af melankoli og hjemsøgende atmosfærer. 

Uden at give sig hen til en entydig religiøs erfaring, udnytter Horn og Erlandsson orglets aura af rituel klang, og for Horn, der også har projektet Funeral Folk, er orglet også udspændt på en tærskel mellem intenst nærvær og spøgelsesklingende fravær. Hvor en stor del af kunstnerne på Organ Sound Art Festival i vid udstrækning arbejder med at vriste orglet fri af religiøs mystik, så sætter Horn og Erlandsson et melankolsk punktum for lørdagen ved at transportere instrumentet tilbage på tærsklen til det sakrale. Det understreger dog blot, at orglet kan rumme det hele. Det kan åbne portaler til både gru, skønhed og ærefrygt. Men det kan, som andre eksempler på festivalen viser, også animere til lethed, leg og begejstring for mekaniske konstruktioner. Som selve den luft, der blæser igennem både orglets piber og menneskets lunger, favner orglet både det kosmiske og det jordnære. 

Reportage fra Organ Sound Art Festival, Koncertkirken, 11-14. december 2025