Musik for elskende, men ikke for mig
Med »Music for Lovers« gør den schweiziske trommeslager og elektroniske musiker Samuel Rohrer mange ting rigtigt. Men altså, sangskrivningen halter.
Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Med »Music for Lovers« gør den schweiziske trommeslager og elektroniske musiker Samuel Rohrer mange ting rigtigt. Men altså, sangskrivningen halter.
»'Myriader' er bedre – mere berigende – end en hvilken som helst klub i Latinerkvarteret.«
Et stykke musik, der overraskede mig dybt med sin storslåede dramatik og nærmest romantiske schwung.
Hvis Malkovich pludselig meddelte, at han nu vil synge opera, ville vi også købe billet. Men hvordan ville denne kvindehadshistorie mon lyde med barok anno 2024?
Jeg sad tilbage med en lidt flad følelse. Værket endte også så tyst, at flere var i tvivl, om det overhovedet var slut, og vi kunne klappe.
»Og sådan lød det. Køligt. Som det mest triste Instagram-filter med lyd på.«
Det var lige så meget fortryllelsen i Rumis poesi, som det var myten om digteren selv, der drev værket.
Da vi til sidst endte sammen, hvor vi startede, sluttede værket i en svulstig, musicalagtig finale.
Musikken er brutal, nådesløs. Men kunne den have været mere: i farver, hinsides tvekampen?
»Højdepunktet for mig var: 'We even vent vegan… mostly', før de slukker fjernsynet, som beretter, at æbletræerne nu er uddøde.«
»Friisgaards album emmer af en åbenlys stor hengivenhed for gamelanmusikken og dens ophavspersoner.«
Det var stor percussionkunst i fluorescerende og dramatiske farver. Karneval lige ved siden af Orange.
At Roskilde Festival kan opbyde den slags visuel-akustisk poesi på en torsdag ved frokosttid – i øsende regnvejr – er næsten for godt til at være sandt.
»Følsomme jazzfyre? Niks, pludselig: synkrone støjløb, intimiteten splintret, og inden længe kastede Marsalis sig ud i det siddende publikum med et rullefald – og et skrig.«
I en times tid trak vi vejret synkront. Og det er vældig godt at gøre noget sammen på en festival.
Torvund har skabt en musikalsk sci-fi om verdens vaklen mellem tradition og innovation.
Det er smukt og inspirerende på trods af den højkonceptuelle systemtænkning.
»Sommetider lyder de mange stemmer som fortrolige samtaler, andre gange som ensomme råb ud i intetheden. Små dele af et amorft hele – menneskehedens håb og frygt samlet.«
Der kom ikke noget skrig. Der var kun lyden af den store gong. Og stum smerte. Tilhørende tusinde og atter tusinde efterladte, før, nu og i fremtiden.
»Richards’ karakteristiske digitale opkast blev sidestillet med Hope, der gav den som gradvist mere uduelig hype man. Hvilket vidunderligt kaos.«
Det mystiske videoværk inviterede til videredigtning, og en hel sagnverden åbnede sig for mit indre. Fortryllende.
Poesien forplantede sig i tårnets potentiale og satte et smukt klingende punktum for værket.
»NO MORE NO LESS« er en vellykket collage af humor, spænding og melankoli, hvis dansende lys sætter både livets vaklen og vores musikarv i et tankevækkende perspektiv.
Hvor sær en udgivelse, hvor nostalgisk på sin vis. Og hvor kreativ.
»Bemberg har ambitiøse ideer, når det gælder iscenesættelse og medvirken i unge komponisters udsyrede frembringelser.«