Arkiv

Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.

Viser 1 - 25 af 7662
DMT01.05.2008

Et musikliv I rivende udvikling

Arvo Pärt er uden tvivl den estiske komponist, der har vundet størt international anerkendelse. Andre komponister som Veljo Erkki–Sven Tüür, Helena Tulve og Toivo Tulev er også brudt igennem uden for Estland, men ikke i samme grad som Arvo Pärt. De er alle den af en kultur, hvor musik spiller en væsentlig rolle i den nationale selvforståelse. Den estiske musikscene anno 2008 rummer en mangfoldig palet af udtryk lige fra folkemusik over electronica til opera og ny tonekunst. Musikalske udtryk, der lå og ulmede under den sovjetiske annektering, og som eksploderede efter udnævnelsen af den anden frie estiske republik.

Af Sine Tofte Hannibal
DMT01.05.2008

Betydningsforskydning

Velkommen til dette nummer af Dansk Musik Tidsskrift, som er helliget den estiske komponist Arvo Pärt. Den ydre anledning til at vie et helt nummer af nordens ældste musiktidsskrift til én enkelt kunstner er, at Arvo Pärt i år modtager Léonie Sonnings musikpris. Den begivenhed fejres ved to koncerter i København. Athelas Sinfonietta Copenhagen og Ars Nova Copenhagen giver en koncert tirsdag den 20. maj i Garnisonskirken, og selve prisoverrækkelsen finder sted ved en koncert torsdag den 22. maj i Radiohusets Koncertsal.

Af Hjarne Fessel
DMT01.05.2008

Arvo Pärt: Musikken og Mytologiseringen

At tale med mennesker der har et aktivt forhold til Pärts musik, er altid en god oplevelse. Så snart hans navn nævnes, lyser deres ansigter op, der kommer glød i øjnene, og man fornemmer noget risle langt inde i deres sind af glæde over at have mødt denne musik, en slags taknemmelighed, om man vil. Her er en musik, hvor man som lytter kan give sin kærlighed til musikken frit løb, ja, leve den ud på en måde som man ikke altid kan få lov til i megen anden musik. Det er en musik der tager lytteren som han eller hun er, uden at skelne mellem indviede og ikke-indviede. Som Björk så rigtigt har sagt om Pärts musik, er man ikke blot henvist til at sidde pænt og lytte til den, for man kan gå ind i musikken og bo der. Der er nemlig plads til én selv her. Uanset hvad man måtte mene om denne musik - og der har gennem årene været mange stærke og modstridende meninger om den - så kan ingen påstå at Pärt derfor ikke har gjort et rent ud sagt pokkers godt stykke arbejde for med sine værker at minde om hvilken kraft musik kan rumme og hvilken inspiration man kan hente fra den.

Af Henrik Marstal
DMT01.05.2008

Estland – Frigjort af musik og sang

En isnende kold vinterdag i marts 2005 var der statsbegravelse i Estlands hovedstad Tallinn. Den første i landets bevægede historie. Den første præsident i det frie Estland, som genopstod i 1991, Lennart Meri, blev bisat fra Kaarlikirken, og blev fulgt gennem byen af soldater fra de tre værn, og lange rækker af studenter, som bar Estlands blå-hvid-sorte flag. Det var en storslået og bevægende begivenhed, for Lennart Meri havde været en elsket præsident. Og så var det første gang, en præsident kunne følges ordentligt til graven. Meris forgængere var forsvundet i sovjetiske fængsler.

Af Uffe Ellemann-Jensen
DMT01.05.2008

Hillier om Pärt

Da Arvo Pärt i midten af 1970erne udviklede sin tintinnabuli-teknik, skrev han en række værker, der kan fremføres af forskellige kombinationer af stemmer og instrumenter. På dette punkt har Pärts musik meget til fælles med bl.a. renæssancens flerstemmige musik og til en vis grad også Bachs musik. En af de ting, som denne koncert illustrerer (selvom det ikke var vores oprindelige hensigt), er bevægeligheden i Pärts musik, sådan forstået, at han har fundet det hensigtsmæssigt at omarbejde allerede eksisterende værker for nye sammenhænge eller besætninger. Grunden til dette skal findes i selve tintinnabuli-processens egenart (teknikken beskrives senere i denne artikel), og ikke i nogen form for mangel på instrumentationskundskab – Pärt er mester i instrumentalfarver, når han ønsker at være det.

Af Paul Hillier, Else Torp (oversætter), Tore Tvarnø Lind (oversætter), Karen Giødesen (oversætter)
DMT01.05.2008

Disse ord

Sådan begynder Johannes-evangeliet, som Arvo Pärt satte i musik i 2003, og det kan synes programmatisk for det særlige forhold, der hersker mellem ord og musik i hans værker. Relationen mellem musik og tekst har været et stridspunkt siden den rene instrumentalmusiks opkomst i 1700-tallet; Carl Nielsen kaldte i sit essay Ord, musik og programmusik musikkens forhold til ordet for ‘rent dekorativt’ og hans samtidige Schönberg betragtede det ligeledes som noget udvortes.

Af Henrik Palsmar
DMT01.05.2008

Det universelle i det enkle

Det umiddelbart påfaldende ved tintinnabuli-stilen er dens tilbagevenden til tonaliteten og forenklingen af de kompositionstekniske virkemidler. Begge dele bryder avantgardens tabuer. Disse træk er dog ikke det eneste, der er karakteristisk for tintinnabuli-stilen; det er også forbindelsen til en strukturel tænkning. Æstetisk kommer dette umiddelbart til udtryk i stilens krystallinske skønhed, som er lige så streng, som den er enkel. I et diagram kan man fremstille dette grundlæggende forhold på følgende måde:

Af Leopold Brauneiss, Astrid Kallesøe (oversætter)
DMT01.05.2008

Bag om den store musikpris

Léonie Sonnings musikpris er en af det største musikpriser i Europa – de to andre store er Siemens-prisen i Tyskland (der er både én til udøvende musikere og én til komponister) og den svenske Polar-pris (Abba-pengene, der også deles i to priser – én til ”klassisk musik” og én til ”underholdningsmusik”). Både de svenske og tyske priser ynder at kalde sig for ”musikkens Nobelpris” og de er beløbsmæssigt større end Sonning Musikpris.

Af Steen Frederiksen
Viser 1 - 25 af 7662