Harpens stille søvn
Barwicks filmiske fløjten og Lattimores harpearpeggios fandt alligevel et lys i det dystopiske mørke
Barwicks filmiske fløjten og Lattimores harpearpeggios fandt alligevel et lys i det dystopiske mørke
TAK Ensemble demonstrerer endnu en gang en bemærkelsesværdig sensibilitet over for lydens materialitet og inviterer lytteren til at bevæge sig ud over nutidens ofte barske overflade – og måske igen trække vejret lidt friere
Selv de mest brutale lyde i Laura Bowlers »The White Book« besad en forfinet og afvæbnende skrøbelighed
Vanessa Amara sad fast i terapeutisk deephouse, mens Soli City kom til Beboerhuset med en overflod af opklippet hyperpopæstetik og melankolsk spoken word
Man savner, at Squarepusher enten havde kastet sig dybere ind i det orkestrale eller stolet mere på det, han faktisk mestrer, og givet elektronikken friere spil
Laurie Anderson og Sexmob forenede slideshow, musik og politisk refleksion i en tør, legende og overraskende håbefuld koncert i DR Koncerthuset.
»Music for Intersecting Planes« rummer noget langt mere porøst og åbent end Malone og Bordreuils tidligere værker
Til sidst sidder man tilbage med en fornemmelse af at have deltaget i en forelæsning snarere end en opera. Min sidste note inden tæppefald: Will this be on the test?
Manchester Collective lod længsel, brud og skønhed sive gennem nutidens britiske musik
En let – og nok også letkøbt – anretning, men hvem orker mere efter fire ugers valgkamp?
Vestergård, Sandberg og ÆTLA har sneget digte, madrigaler og ny vokalmusik ned i halsen på et ungt publikum. Det kan faktisk godt være sjovt!
Det vigtige projekt lykkedes med samskabelsen og samtalen, men måske ikke helt med sit kunstneriske udtryk