Det er unægtelig blevet den tid på året, men i selskab med et af jazzavantgardens bankende hjerter, Dødens Garderobe, går december som en højeksplosiv leg. Også hvis man hører tolv års musikalske julekalendere fra dem på 48 timer? Ja!

Efter en lang pause har festivalen Berlin Atonal for første gang åbnet Kraftwerks porte for offentligheden. Begrænsningerne for kollektive begivenheder består, så det nye projekt Metabolic Rift omfatter bl.a. en udstilling, der har til formål at fremkalde individuelle oplevelser med intense stimuli. Udstillingen præsenterer en overbevisende kuratorisk tilgang til lyd, der ophøjer dens sanselige kvaliteter og foreslår en inspirerende model til at arbejde med det lydlige og dets (im)materialitet i forbindelse med kunstudstillinger.

Så var hun der igen, Marcela Lucatelli, komponistverdenens enfant terrible. Nu med et musikdramatisk soloshow, der egentlig skulle handle om kunstig intelligens og fællessang, men slet ikke kunne slippe den ironiske standup.

Danmarks nye performancefestival Antechamber kom eminent fra start med tyrepisk og royale transformationer – fint skal det være, når man lejer sig ind på Ledreborg Slot.

Sammen hørte vi kaotisk Bananskole, syret kenyansk undergrund og var empatiske i et vandtårn. Vi lyttede, og vi så andre mennesker lytte. Festivalen Gong Tomorrow gjorde individualister til kollektivister – åh ja, egne trancer er so last year.

»Eating a Man« og »The Ø Propaganda Cinema« var crazy. Spor Festival 2021 bød ikke på gusten tapas, men gik til hovedretten: Performertrangen vælter ud af de værker, der bliver skrevet i dag, musikerne nægter at lade sig reducere til formidlere, og komponisterne vil være med der, hvor det sker.