Værket besidder en ubesværet tvetydighed, der giver mig den oplevelse af fylde, der kendetegner et godt kunstværk.

På Pulsar fik man som altid årets store chance for at finde ud af, hvad den unge generation af komponister beskæftiger sig med. Langt det meste af musikken var god og interessant og blev både spillet og præsenteret, så den kom til sin ret.

Under temaet TOUCH ME satte den nyligt afholdte udgave af SPOR eksplicit fokus på kropsligheden, på sanseapparatet og på at skabe oplevelser, ’hvor krop og intellekt ikke er modsætninger, men i frugtbar friktion’.

Eyvind Gulbrandsens båndkomposition »Aeroe Christmas Carol« er ikke konturløs, men bringer hverken Ærø eller højtiden i spil og ender som kedelig skønklang.

Poul Ruders’ iscenesættelse af Lars von Triers film er »en art gotisk musical«, hvor sopranen i hovedrollen ikke formår at tage springet ud af operaens verden.

Lisbeth Diers’ Wundergrund-koncert i Dansk Arkitektur Center havde stort set intet at gøre med, hvad programmet lovede.