Information sendt med lysets hast; samhørighed overalt på kloden; kommunikation der ændrer virkeligheden – som teknologier har radioen og internettet meget tilfælles. De er begge massemedier, som har været med til at gøre verden til et mindre sted, og i nyere tid er der sket en sammensmeltning, som har udviklet begge medier i nye retninger. Vi besøger utopiske øjeblikke i radiohistorien samt en række online radiofænomener og eksperimenter udi virtuel transmission.

Tellus Audio Cassette Magazine var fra 1983-1993 en af de mest interessante platforme for den lydkunst, der kom ud fra New Yorks pulserende kunstmiljø. Igennem ti år bidrog billedekunstnere, dansere, teaterinstruktører, forfattere og komponister med små værker, der blev distribueret på tematisk kuraterede kassettebånd. Lyt Dybt har lyttet samtlige 27 kassettebånd igennem og bringer her uddrag i form af et mixtape.

Den sidste ekstralytning i Lyt Dybts første sæson er et appendiks til det sidste afsnit, hvor Jacob Lillemose valgte, hvilke lyde han ville sende ud i verdensrummet. B-siden til lyden af menneskets destruktion er et kosmisk kærlighedsbudskab i form af Bernie Krauses optagelser af rislende vand og fuglekvidder, musik af J.D. Emmanuel, Tangerine Dream, Popol Vuh og Vangelis samt lydene af mennesker og dyr, der parrer sig.

I dette andet afsnit om fænomenet The Voyager Golden Records dykker vi dybere ned i idéen bag de to guld-LP'er, som blev sendt ud i rummet i 1977. Med bl.a. lyden af atomreaktorer og naturen i forandring hjælper kurator, katastrofe-tænker og NASA-buff Jacob Lillemose os til en række etiske overvejelser omkring repræsentationen af Planeten Jorden i en tid, hvor menneskets indflydelse på økosystemet synes altafgørende for klodens fremtid.

Musik spillet hos STEIM eller på STEIM-instrumenter: Michel Waiswisz (MW) – Dutch hop (finale); MW – One for the road; MW – Crackle revisited; Steve Lacy, Michel Waisvisz m.fl. – Snips; Jon Rose – Ooops; MW – Archaic symphony; Laetitia Sonami – Has-Had; Jon Rose – Peanut; Jon Rose – The real blow; Andi Otto – uddrag af koncert i København; MW – The hands; MW – Archaic symphony; MW – Dutch hop (finale); MW – Dutch hop (ouverture).

Hvad skete der, da den hollandske frijazz mødte de provokerende elektronmusikere i 1960'ernes Amsterdam? Den tyske cellist m.m. Andi Otto fortæller historien om Studio for Electro-Instrumental Music (STEIM), hvor man siden 1969 har fokuseret på at udvikle alternative tilgange til at skabe elektronisk musik og instrumenter med udgangspunkt i fysisk interaktion og den menneskelige krop – en sprælsk musik milevidt fra en computerfixeret, maskinel æstetik.