Statens Kunstfonds Legatudvalg har netop udpeget og belønnet 7 stærke værker fra 2014. Legatmodtagerne modtager 50.000,- for hvert værk.

Begrundelsen for udvælgelsen er, at værkerne har udmærket sig kunstnerisk. Legatet kan ikke søges, men gives frit ud fra de koncerter og forestillinger, som legatudvalget har set og hørt i løbet af året.

Blandt legatmodtagerne er:

Svend Hvidtfelt Nielsen med ”Toccata for orgel og orkester”. Værket fremhæves blandt andet fordi det placerer orgelet i en særlig koncentrerende rolle, og fordi stykket er opfindsomt.. Legatudvalget beskriver værket som  ”prægtigt og betagende”. ”Toccata for orgel og orkester”. Blev uropført med Aarhus Symfoniorkester d. 30. oktober 2014. Læs mere om Svend Hvidtfelt Nielsen på Seismograf.

“It’s the most basic thing you can do on a boat” af Jeppe Zeeberg (Album, Barefoot Records) er komponistens første udgivelse i eget navn. Begrundelsen for legatet retter sig mod værkets ”generøse” og ”nutidige” karakter, der vidner om Zeebergs modenhed. Værket består af 7 ompositioner, der legende og improviserende blander genrekendetegn fra klassisk jazz, free jazz og 1900-tals avantgarde.

Broken Twin / Majke Voss Romme har med debutalbummet ”May” (Album, Anti) imponeret den internationale så vel som den nationale musikscene. Broken Twins univers fremhæves for kombinationen af sårbarhed og styrke. Især Majke Voss Rommes stemme er central og karakteristisk for etableringen af det univers og det udtryk.  

Klarinetkoncerten ”Gemmer mig for Rosetta” skaber et billede på noget inderligt menneskeligt, der har ramt legatudvalget. Intimiteten skaber Lasse Schwanenflügel Piasecki gennem et sart musikalsk udtryk, hvor fagottistens manglende beherskelse af instrumentet bliver en del af intimiteten, fejlbarligheden og dermed det menneskelige element.  


De samlede legatmodtagere er:

Broken Twin / Majke Voss Romme: ”May” (Album, Anti)
Minds of 99: Minds Of 99 (Album, No3)
Cancer: ”Ragazzi” (EP, Tambourhinoceros)
Alpha Trio / Peter Navarro-Alonso: ”Le Quattro Stagioni, Concerto grosso for Alpha and strings“
Svend Hvidtfelt Nielsen: ”Toccata for orgel og orkester”
Jeppe Zeeberg: “It’s the most basic thing you can do on a boat” (Album, Barefoot Records) 
Lasse Schwanenflügel Piasecki: ”Gemmer mig for Rosetta” (Clarinet Concerto)

Legatudvalget for musik

Legatudvalget, der har valgt modtagerne, består af Peter Bruun (komponist og formand for udvalget), Alberte Winding (sanger og sangskriver), Bo Gunge (komponist), Lotte Anker (komponist og saxofonist) samt Annette Bjergfeldt (sanger og sangskriver). 
Læs mere om legatudvalget her. 

kortkritik
04.01.2021

De mest mystisk dragende strygekvartetter

Clara Iannotta: »Earthing«
Clara Iannotta. © Astrid Ackermann
Clara Iannotta. © Astrid Ackermann

Siden jeg hørte Dead Wasps in the Jam Jar (iii) ved Gong Tomorrow i 2019, har Iannottas luftigt skrabende strygekvartet ligget og ulmet i min erindring som noget mystisk dragende.

Med de metalliske lyde og den svævende struktur er det som at være fanget på en hjemsøgt asfaltlegeplads en mørk vinteraften. At de her ekstremt detaljerede og nænsomt glitrende støjklange nu findes i en god indspilning med den ellers normalt lidt firkantede Jack Quartet, er tæt på genialt.

Det er længe siden, jeg har været lige så optaget af en strygekvartet. Iannotta er virkelig en af de mest delikat skrivende kammerkomponister i dag, når det gælder blandingen af subtil elektronisk ambiens og støjpotentialet i akustiske instrumenter. Og så er der altså også noget ved hendes uvaklende collageformer, der virker fængende selvsikkert og nutidigt.

Når jeg sidder og hører værkerne på albummet, glemmer jeg næsten, hvad vi overhovedet skal med traditionelle tonehøjder og klangidealer. Skibet er ligesom sejlet, og hvordan er det nu: If you jump, I jump?

kortkritik
16.12.2020

While my guitar gently speaks

Mark Solborg: »Tungemål I + II«
Mark Solborg. © Malwa Grabowska
Mark Solborg. © Malwa Grabowska

Det er ikke altid synderlig interessant at vide, hvad kokken har gjort for at få maden til at smage. I to lækkert indbundne bøger – en »poetik« – åbner Solborg sit værksted og reflekterer over guitaren som instrument og akustisk/elektrisk stemme.

Det gør ingenting, at teksterne af og til vil ligne digte. Men almindeligheder, såsom at magien ligger i uperfekthederne og det uforudsigelige, irriterer og skygger for Solborgs udmærkede idé: Hvad gør elguitaren i et ensemble? Hvordan taler den? Hvad er nærvær og resonans, når lyden af sarte strenge presses ud gennem en højttaler?

»The workshop is a good place to be,« står der. OK. Men hvordan lyder slide med trækøkkenredskaber modsat porcelæn? Og på hvilken måde er en bestemt Justin Vernon-teknik inspirerende?

Musikken på de to CD’er – sologuitar eller med de frie jazzsjæle Simon Toldam, Lars Greve og Francesco Bigoni – er dog en gur ganerenser. Guitarpoetikken bliver poesi: frenetisk støjende, eksotisk free, og den stikker helt af på »Tokyo«.

kortkritik
14.12.2020

Jeg vil også opløses

All Too Human: »Because You’re Worth It«
Peter Bruun. © Andreas Omvik
Peter Bruun. © Andreas Omvik

Jeg ville så gerne leve i en verden, hvor det her album havde vundet alle jazzpriserne i år. Hvis det er rigtigt, at vi befinder os i en tid præget af opløsning, så viser Peter Bruuns opstandsende og halvstemte kompositioner, at opløsning kan være en ret underfuld bevægelse.

Jazzmodernistiske og fusionshippe temaer uden sikre tonale ankre hænger som en lang, flagrende rød tråd i værkerne, hvor guirlander af syntetiske lyde og akustisk-cool blæserstemmer glider collagelet ind og ud af hinanden. Jeg tror, jeg bliver lidt ør, lidt opstemt, lidt melankolsk på kryds og tværs af pladen.

Allerbedst er det selvfølgelig de gange, hvor temaerne løber ind i så heftig krydsild fra resten af den udvidede kvartet, at coolnessen splintrer og ormehullerne åbner sig. Det er især i begyndelsen af albummet – »All Too Disko« og »The If Machine« er jo ét langt wow – for senere tager værkerne en mere spaced-out drejning. Men jeg vil med derud, jeg vil også opløses.

kortkritik
11.12.2020

Det er et album, det er en bog

Qarin Wikström: »Ping Pong Punktum«
Qarin Wikström. © Mike Højgaard
Qarin Wikström. © Mike Højgaard

Idéen – at du kan lytte til de tolv små musikvignetter på albummet, mens du kigger på et dertilhørende billede – er utvivlsomt interessant, og den viser sig at have indflydelse på, hvordan man som lytter tilgår værket.

Ping Pong Punktum virker intentionelt underspillet. Til trods for at de to musikere – Wikström og Herman Müntzing – bevæger sig i frit improviseret støj-territorie, så giver de den aldrig helt gas.

Alle tolv numre virker forholdsvis simple, bestående af få elektroniske og vokalbaserede byggeklodser og uden klart definerede retninger. Det samme gælder Jan Oksbøl Callesens billedmateriale, der består af abstrakte former, farver og, en gang imellem, genkendelige motiver.

Denne enkle tilgang virker til værkets fordel, for både musik- og billedkunsten føles intim, indbydende og spændende. Som et oplæg til et farverigt og mærkværdigt eventyr, som lytter-beskueren selv kan digte videre på.

kortkritik
10.12.2020

Sturm und Drang med Agerfeldt

Thomas Agerfeldt Olesen: »Der Wind bläset wo er will«
Thomas Agerfeldt Olesen: »Der Wind bläset wo er will«. © Dacapo
Thomas Agerfeldt Olesen: »Der Wind bläset wo er will«. © Dacapo

Det er altså mesterligt, hvordan Thomas Agerfeldt Olesen balancerer kaotiske orkaner med drømmende idyl på sit nyt album.

Blæsten har inspireret mange komponister gennem tiden, men orkesterværket Der Wind bläset wo er will (2011) er ikke desto mindre et frisk pust med mange facetter: fra en organiseret storm, hvis motiver føles både truende og velkendte, over en insisterende dryppen, som var regnen lige uden for vinduet, til en nærmest romantisk brise.

Til minde om min mor (2014), en cellokoncert, begynder med trinvise løb, der langsomt folder sig ud og får dybde af orkestret. Hele værket skifter generelt mellem avancerede teknikøvelser for cello og hjerteskærende melodiske sektioner, men det kan jeg vistnok meget godt lide, for det føles hverken kedeligt eller ensformigt, snarere fængende og smukt. Jeg kommer til at høre mere Agerfeldt Olesen!