Statens Kunstfonds Legatudvalg har netop udpeget og belønnet 7 stærke værker fra 2014. Legatmodtagerne modtager 50.000,- for hvert værk.
Begrundelsen for udvælgelsen er, at værkerne har udmærket sig kunstnerisk. Legatet kan ikke søges, men gives frit ud fra de koncerter og forestillinger, som legatudvalget har set og hørt i løbet af året.
Blandt legatmodtagerne er:
Svend Hvidtfelt Nielsen med ”Toccata for orgel og orkester”. Værket fremhæves blandt andet fordi det placerer orgelet i en særlig koncentrerende rolle, og fordi stykket er opfindsomt.. Legatudvalget beskriver værket som ”prægtigt og betagende”. ”Toccata for orgel og orkester”. Blev uropført med Aarhus Symfoniorkester d. 30. oktober 2014. Læs mere om Svend Hvidtfelt Nielsen på Seismograf.
“It’s the most basic thing you can do on a boat” af Jeppe Zeeberg (Album, Barefoot Records) er komponistens første udgivelse i eget navn. Begrundelsen for legatet retter sig mod værkets ”generøse” og ”nutidige” karakter, der vidner om Zeebergs modenhed. Værket består af 7 ompositioner, der legende og improviserende blander genrekendetegn fra klassisk jazz, free jazz og 1900-tals avantgarde.
Broken Twin / Majke Voss Romme har med debutalbummet ”May” (Album, Anti) imponeret den internationale så vel som den nationale musikscene. Broken Twins univers fremhæves for kombinationen af sårbarhed og styrke. Især Majke Voss Rommes stemme er central og karakteristisk for etableringen af det univers og det udtryk.
Klarinetkoncerten ”Gemmer mig for Rosetta” skaber et billede på noget inderligt menneskeligt, der har ramt legatudvalget. Intimiteten skaber Lasse Schwanenflügel Piasecki gennem et sart musikalsk udtryk, hvor fagottistens manglende beherskelse af instrumentet bliver en del af intimiteten, fejlbarligheden og dermed det menneskelige element.
De samlede legatmodtagere er:
Broken Twin / Majke Voss Romme: ”May” (Album, Anti)
Minds of 99: Minds Of 99 (Album, No3)
Cancer: ”Ragazzi” (EP, Tambourhinoceros)
Alpha Trio / Peter Navarro-Alonso: ”Le Quattro Stagioni, Concerto grosso for Alpha and strings“
Svend Hvidtfelt Nielsen: ”Toccata for orgel og orkester”
Jeppe Zeeberg: “It’s the most basic thing you can do on a boat” (Album, Barefoot Records)
Lasse Schwanenflügel Piasecki: ”Gemmer mig for Rosetta” (Clarinet Concerto)
Legatudvalget for musik
Legatudvalget, der har valgt modtagerne, består af Peter Bruun (komponist og formand for udvalget), Alberte Winding (sanger og sangskriver), Bo Gunge (komponist), Lotte Anker (komponist og saxofonist) samt Annette Bjergfeldt (sanger og sangskriver).
Læs mere om legatudvalget her.
»Musik for mig er….. stilheden, der famler – som du selv – på et sort lærred.
I momenter kommer der en hvæsen.
Nødder knækkes.«
Jørgen Teller har en lang karriere som elektrisk guitarist, vokalist, elektronisk musiker og performer. Han har udgivet plader solo med Static Teller og med Jørgen Teller & The Empty Stairs, Kaptajn Ørentvist.... Han samarbejder ofte m. lokale og internationale musikere.
Temaet er gennemspillet utallige gange i musikhistorien, men ELECTRIO – Francesco Rista, Simone Giordano og Sandra Lind Þorsteinsdóttir – forsøger at give Stabat Mater et nyt udtryk med guitar, vokal og electronics til latinske tekster, Monteverdi-melodier og Dowland-sange. Ambitionen er klar, men resultatet bliver ujævnt.
Der er dog to markante undtagelser. Åbningen på Stabat Mater – musikken er optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium – er i sig selv dragende: en fire minutter lang opbygning, der etablerer en dæmpet, svævende forventning. Men samtidig ligger den så tæt på Pink Floyds »Shine On You Crazy Diamond«, at man næsten kan høre citatet ruste sig i baggrunden. De karakteristiske tre guitartoner falder på præcis samme sted, inden Þorsteinsdóttirs vokal træder ind. »Fac me Cruce« bygges flot og dynamisk op med stærk brug af electronics, men slutter brat, inden musikken er kommet rigtig i gang. Havde ELECTRIO blot fortsat lidt ud ad denne vej!
De harmoniske underlag i de otte sange er ofte forudsigelige, som i »Sancta Mater«, om den Hellige moder, der beder om, at den korsfæstedes sår præges uudsletteligt i hendes hjerte. Den barske tekst kan slet ikke høres i det underlæggende feel-good-guitar-fingerspil, der bevæger sig skamløst gennem gængse akkordprogressioner. Ingen sår. Ingen lidelse.
Generelt tør sangeren Þorsteinsdóttir ikke bevæge sig væk fra almindelige barokfraseringer eller eksperimentere rigtigt med genren. Så det ender som en spejlvendt udgave af Stings Dowland-projekt fra 2006. Her blot omvendt – en klassisk orienteret sanger med for meget berøringsangst for rigtigt at lade sangene indgå i et eksperimenterende univers. Hvorfor lod trioen sig ikke i stedet lade inspirere af Pergolesis musik til samme tekst og emne? Her er fyldt med vilde dissonanser, som en ny udlægning kunne have fået vældig meget ud af – og skabt mere lidelse og udvortes sorg.
»Musik for mig er et sprog, der taler direkte til følelserne og underbevidstheden.«
Mira Siegel er komponist og sanger med dansk-amerikanske rødder. Hendes musik bevæger sig i et filmisk spændingsfelt mellem klassisk, jazz og eksperimenterende pop og kredser om temaer som drømme, ensomhed og nærvær. Med sit debutalbum Empty Streets (2025) udforsker hun grænserne mellem rytmisk og klassisk musik og skaber et poetisk univers, hvor fortælling og klang smelter sammen. Siegel er modtager af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens talentpris (2024) og har optrådt på bl.a. SPOT Festival, Aarhus Jazzfestival og Aarhus Lydkunstfestival.
»Musik for mig er en nonfigurativ proces, der ikke endegyldigt kan kategoriseres.«
Kristoffer Raasted er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademis medieskole i 2018 og er ved at færdiggøre en ph.d. inden for praksisbaseret og kunstnerisk forskning. Raasted har været artist in residence på Det Danske Institut i Rom samt gæsteforsker ved UdK Sound Studies i Berlin som del af sin ph.d.
»Musik, for mig, er en livsledsager, en præmis, en undskyldning, et mysterie, en forklaring, et udgangspunkt. Det er gamle ideer, oversete skattekister, nye vinkler, lange koncerter, tvivl og overbevisning. Det er ord, toner, knækkede stemmer, forskellige forudsætninger, bas i mellemgulvet, falset i håret, udfordringer, belønninger og kærlighed.«
Nikolaj Nørlund debuterede som solokunstner med Navnløs (1996), en fortolkning af Michael Strunge-digte, og udgav året efter Nye Optagelser (1997), hans første dansksprogede sangskriveralbum. Han har siden arbejdet bredt inden for musik og lyrik og står bag omkring 20 udgivelser solo og i forskellige bandkonstellationer. Nørlunds projekter spænder fra samarbejder med Copenhagen Phil på to orkesteralbums, skabt sammen med forfatter Naja Marie Aidt. Hans seneste udgivelse er singlen »Englenes Park (nu ikke saa dark)«, forløberen til albummet Himlen skiftet ud, der udkommer i slutningen af november. Ud over sit eget virke har Nørlund via pladeselskabet Auditorium produceret og udgivet en række danske kunstnere, herunder Niels Skousen, Ulige Numre, Jens Unmack, I Got You On Tape og Martin Ryum. Han har tidligere været medlem af Trains And Boats And Planes og arbejder periodevis med det engelsksprogede projekt Rhonda Harris. Nørlund har modtaget en Danish Music Award (2003) og en Steppeulv (2006), begge som Årets Producer, samt Niels Matthiasens kulturpris (2012).
