Frem til d. 5. juli 2015 kan Katrine Dirckinck-Holmfelds udstilling Leap into Colour opleves i Kunsthal Charlottenborg. Som en del af udstillingen er der d. 24. juni en trekløver af en artist talk, performance og koncert med Maurice Sameh Louca, som er en af skaberne af soundtracket til videoværket Leap into Colour.
Den egyptiske musiker og komponist Maurice Sameh Louca er kendt for sin sammensatte lyd, der går på tværs af genrer, og sine hårdtslående og improviserende live performances. Maurice Louca har skrevet to albums og især det andet andet album ”Benhayyi Al-Baghbaghan” (hyldest til papegøjen, direkte oversat) illustrerer den udvikling, som egyptisk musik aktuelt set gennemgår. The Wire kalder beskriver albummet som ”…dense, driven and splashed with colour.” På den måde er der en parallel i Maurice Loucas arbejde og Katrine Dirckinck-Holmfelds udstilling Leap into Colour.
Maurice Sameh Louca leverer desuden musik til teaterforestillinger, film og nye visuelle kunstværker. Læs mere om musikeren på hans hjemmeside.
Koncerten d. 24.6. er som nævnt en del af Katrine Dirckinck-Holmfelds udstilling Leap into Colour. Udstillingen udgør en del af kunstnerens Ph.d. projekt: Rehearsing Reparative Critical Practices. Læs mere om udstillingen her.
Aftenens program
kl. 17.00 Talk ved Katrine Dirckinck-Holmfeld
kl.18.00 Performance med Felia Gram-Hanssen, udstiller på Afgang 2015
kl 19.00 Koncert med den anerkendte og eksperimenterende egyptiske musiker Maurice Sameh Louca.
I gården ved Kunsthal Charlottenborg vil der være grill og drikkevarer til gode priser.
Læs mere om arrangementet på deres Facebookside.
Goodiepal kan tæmmes
Museumsfløjen på SMK kan næsten ikke rumme eksplosionen af kosmisk computerlogik, snorkende højttalere, serialismeafhandlinger, elektromekaniske lydskulpturer, Gameboy-nostalgi og hjemmelavede synthesizere (der kan bestilles i museumshoppen).
Den røde tråd i kurateringen af »Unboxing the Goodiepal Collection« er suspenderet til fordel for et betagende spind af uforpligtende anbefalinger, og begrebet kunstsamling er til forhandling, mens vi bliver mindet om »potentialet i det, der ikke kan beholdes«, som Goodiepal skriver i et af udstillingens utallige »lyttetips«.
Men til trods for den åbenlyse institutionskritik trænger udstillingen vel ikke helt igennem sin institutionelle præmis. Er museumsrammen overhovedet det bedste format til Goodiepals overgearede og krøllede æstetik?
Der opstår en orden i kaosset, som virker utilsigtet – i labyrinten af utæmmet samlermani indfinder sig en besynderlig bismag af kompromis, som er svær at forene med den anarkisme, der ellers er indbegrebet af Goodiepal.
Musikformidling med fikse idéer
Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).
Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.
L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.
Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.