På mandag d. 6. okt. drager Rasmus Graff, Claus Haxholm og musikkollektivet yoyooyoy til Kina med værket Bevægeligt Akkurat.
I hele oktober rejser de rundt med værket, der i denne anledning er blevet oversat til kinesisk, så lokale kunstnere, musikere og andre udefrakommende også kan deltage.
Bevægeligt Akkurat er et processuelt værk, som ifølge bagmændene også er et kompositionsspil. Det tager udgangspunkt i en manual og udføres efter sindrige instruktioner ved hjælp af en række hverdagsrekvisitter af en gruppe mennesker omkring et bord, der bevæger sig med 15 km/t. Instrukserne i manualen skaber et bureaukratisk system, som det kreative arbejde skal udfolde sig inden for.
Bevægeligt Akkurat er tidligere blevet opført tre steder i Danmark: Kunsthal Charlottenborg, Godsbanen i Aarhus og på Louisiana. Hør optagelser fra Kunsthal Charlottenborg her.
Læs mere om oplevelserne i Kina i en artikel om touren, der bringes her på seismograf/DMT efter gruppen er vendt hjem.
Tourplakat og flere informationer findes her.
Goodiepal kan tæmmes
Museumsfløjen på SMK kan næsten ikke rumme eksplosionen af kosmisk computerlogik, snorkende højttalere, serialismeafhandlinger, elektromekaniske lydskulpturer, Gameboy-nostalgi og hjemmelavede synthesizere (der kan bestilles i museumshoppen).
Den røde tråd i kurateringen af »Unboxing the Goodiepal Collection« er suspenderet til fordel for et betagende spind af uforpligtende anbefalinger, og begrebet kunstsamling er til forhandling, mens vi bliver mindet om »potentialet i det, der ikke kan beholdes«, som Goodiepal skriver i et af udstillingens utallige »lyttetips«.
Men til trods for den åbenlyse institutionskritik trænger udstillingen vel ikke helt igennem sin institutionelle præmis. Er museumsrammen overhovedet det bedste format til Goodiepals overgearede og krøllede æstetik?
Der opstår en orden i kaosset, som virker utilsigtet – i labyrinten af utæmmet samlermani indfinder sig en besynderlig bismag af kompromis, som er svær at forene med den anarkisme, der ellers er indbegrebet af Goodiepal.
Musikformidling med fikse idéer
Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).
Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.
L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.
Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.