01.02.2016

DigtJukeBox gennem 20 år

I år er det tyve år siden, at kunstnergruppen Dansk Hörfilm skabte installationen DigtJukeBox i lyrikboghandel og udstillingsstedet Afsnit P i Nansensgade. Der var tale om en gammeldags bodega-jukebox indeholdende musikalske fortolkninger af lyriske tekster.

Dansk Hörfilm talte bl.a. komponist og lydkunstner Hans Sydow samt sanger og skuespiller Ulle Bjørn Bengtsson. De to har siden i fællesskab skabt mere end 100 musikalske genfortællinger af lyrik til jukeboxen.

“En god historie skal fortælles for at blive til og den skal genfortælles for at blive holdt i live. Mange digte ville være gået i glemmebogen, hvis ikke der var sat musik til dem. Musikken giver et rum til oplevelsen af teksten, og i kraft af musikken husker vi ordene. Pludselig er der to steder at lægge informationerne på lager, og så husker vi bedre”, lyder det fra Hans Sydow.

Udover Sydows og Bengtssons aftryk vil man i DigtJukeBox genkende lyden af stemmer tilhørende så forskellige kunstnere som Rune T. Kidde, Povl Dissing, Bodil Udsen og Per Vers i alt fra visesang over rap til abstrakte tekst/lyd-kompositioner.

“Sange, tekst, lydbilleder, kompositioner og rene oplæsninger veksler mellem hinanden – tidløs lyrik, sms'er og folkesagn i nutidige, overraskende og vedkommende fortolkninger, der består af lige dele historisk indsigt og nutidig flabethed, som gør fortællingen levende og nærværende”, forklarer Hans Sydow.

Når jukeboxen ikke lige er udstillet, som den er nu i Teatermuseet i Hofteatret i København frem til sommer, kan flere af værkerne opleves online, ligesom at arbejdet har resulteret i flere cd-udgivelser – blandt dem “Glimtvis” med tekster af Tom Kristensen, “Rimedjævelen” med tekster af H. C. Andersen, og senest “Holberg til Tiden”, der udkom i 2014.

I forbindelse med udstillingen “Halfdan – til tiden“ giver Sydow og Bengtsson koncert på Teatermuseet i Hofteatret torsdag 17. marts kl. 20, inden de til efteråret tager materiale fra jukeboxen med rundt på turné i Danmark.

playliste

11.09.2023

Mit navn er John Grant – vil du se min playliste?

»Musik har været en helende balsam for mig.«

John William Grant er en amerikansk sanger, musiker og sangskriver med både amerikansk og islandsk statsborgerskab. Han blev først kendt som medstifter, forsanger, pianist og primær sangskriver i det alternative rockband The Czars. Efter at have udgivet seks album mellem 1994 og 2006 gik bandet i opløsning, og Grant trak sig tilbage i fire år, før han indledte en solokarriere.

Han vendte tilbage i april 2010 med et anmelderrost debutalbum indspillet sammen med Midlake. Queen of Denmark blev kåret til Årets Album 2010 af Mojo Magazine og blev desuden udpeget som et af de ti bedste album i 2010 af The Guardians musikkritikere og -skribenter.

playliste

08.09.2023

My name is Anna Brønsted – would you like to see my playlist?

Anna Brønsted is a singer, composer and visual artist originating from Copenhagen. Operating under the moniker Our Broken Garden, she has released three albums. Her most recent work, the album BLIND (2023) received widespread international recognition. Her compositional work spans far and includes compositions for choir, such as acoustic choral piece »Nattens Ende« (2021 – a collaboration with Teater S/H and composer Kirstine Fogh Vindelev e.g.) performed at Glyptotekets Festsal. At the heart of Anna’s work lies an introspect exploration of our shared blind spots, driven by a desire to unveil a profound and simple beauty, concealed beneath society's preconceived notions of success and conventional aspirations.

Anna Brønsted has collaborated with esteemed musicians and songwriters, while also engaging in various interdisciplinary projects, collaborating with actors, theater instructors, and poets.

kortkritik

05.09.2023

Godt nyt fra krøllede finner

Paavoharju: »Yön mustia kukkia«

Fonal Records, 8. sep.

Kristoffer Møllegaard

Med Yön mustia kukkia har finske Lauri Ainala og hans altid foranderlige mytisk-mystiske orkester Paavoharju udgivet, hvad de selv kalder tredje kapitel i en serie af albums, hvoraf de to foregående blev udgivet helt tilbage i 2005 og 2008. Der er altså løbet en anselig mængde vand under broen, siden man sidst kunne lytte til Paavoharju i denne type konstellation.

Som tidligere lyder musikken, som er den hjemsøgt af venlige spøgelser. Man kan høre, at lydene kommer fra et land højt mod nord, hvor man lærer at være på god fod med mørket. Skurrende båndstøj, dirrende strenge, virrende samples og helt og halvt hviskede sangstemmer skaber en kalejdoskopisk melankolsk atmosfære. Som brudstykker af folkemusik fra flere forskellige verdner på én gang, der alle kæmper imod hinanden for at trænge igennem den kakofoni, de tilsammen skaber. Dette kan opleves i nummeret »Haihtuu« med Teemu Eerolas violin, der summer i stereo som en bi omkring lytterens hoved, mens rytmiske samples og Anniina Saksas vemodige sangstemme skaber en fremdrift, der tilnærmer sig en popsang. Mindre poppede er numre som »Marian kierto«, hvor en operaagtig vokal bølger frem og tilbage over en fugtigt skovbund af synths og samples.

Lauri Ainala har stadig et helt særligt talent for at bakse lyde sammen, som i andres hænder bare ikke ville kunne fungere. Sammen med sine medsammensvorne har han med Yön mustia kukkia formået at skabe ikke bare et kærkomment genhør med fortidens spøgelser, men også et spændende nyt kapitel i Paavoharjus krøllede historie.

playliste

31.08.2023

Mit navn er Carl Bergstrøm-Nielsen – vil du se min playliste?

»Musik er lyd, som opleves med æstetisk interesse (hvilket igen vil sige et eller andet med en frivillig, intens opmærksomhed, eller lyd som er skabt med henblik derpå).«

Carl Bergstrøm-Nielsen har siden halvfjerdsernes begyndelse beskæftiget sig intensivt med alternativ komposition og fri improvisation, som flere artikler her i Seismograf vidner om. Han har virket dermed som lærer i gruppeimprovisation og lyttepartiturer ved Aalborg Universitet 1983-2014, som koncertarrangør i København med bl.a. Open Form Festival, som medstifter af European Intuitive Music Conference, som workshopholder internationalt, som udgiver af andres og egne arbejder, som formidler og som forfatter af forskningsarbejder og med opførelser i 25 lande.

kortkritik

30.08.2023

Hierarkiløs saxofonimpro

Alice/Stairway: Matana Roberts

Alice/Stairway, 30. aug.

Jakob Gustav Winckler

Du troede måske, at improvisationsmusik handler om fokus? Om transcendens? Matana Roberts var kommet til Stairway – midlertidig residens for spillestedet Alice – for at vise noget andet. Impro-jazzen er adspredt, distraheret, fuld af indskudte bemærkninger.

»I would like to riff of the theme of memory,« sagde Roberts, der stod alene på scenen med en nedarvet sopransaxofon. For dem er minder ikke parkeret i fortiden, men noget som ånder her og nu. Minderne trækker vejret igennem jazzens fraser og ankom til Roberts onsdag aften som erindringer af mennesker: deres afdøde forældre, musikalske forbilleder og – mere abstrakt – fortidens slavegjorte.

På den ene side var der noget befriende ved den hierarkiløse tilgang, de trådte op med. Spontaniteten kendte ingen grænser. Roberts bevægede sig konstant ind og ud af instrumentet, kommenterede på sit spil, parodierede saxofonlegender, talte i en lind strøm om Covid-19 og om at den amerikanske forfatning blev skrevet af fulde mænd. Publikum blev også aktiveret gennem fællesklange, spørgsmål og slutteligt en væmmelig sang om slaveauktion.

På den anden side efterlod Roberts’ uvilkårlighed også rummet fuldstændig affortryllet. Det var svært at finde den poesi og klangglæde, som også er en stor del af deres indspillede musik. De var hele tiden på vej mod det næste indfald og tabte nuet i jagten på det. Ærgerligt.