Lørdag den 4. maj kan man i løbet af én dag få et indblik i 100 års dansk musikhistorie i skåret og i de mange sale på Den Sorte Diamant. Programmet starter kl. 15 slutter efter 9 timers konstante lydoplevelser kl. 24.
Der er planlagt over 100 musikopførelser og koncerter med alt fra Carl Nielsen, Per Nørgård, Gunnar Berg, Herman D. Koppel til Simon Steen-Andersen, Waynes Siegel, Søs Gunver Ryberg, Jeppe Just Instituttet med mange mange flere. Der vil desuden være en række filmede musikportrætter, foredragsrækken ”kollega til kollega”, hvor komponister præsenterer andre komponister og et debatarrangement, initieret af Seismograf, med overskriften Forandring fryder – men hvad bliver der af debatten og partiturerne imens? Blandt paneldeltagerne er Thomas Michelsen, Søren Schauser, Per Rask Madsen, Mette Nielsen, Rune Gleerup, Rasmus Holmboe og Sanne Krogh Groth.
Dagen er arrangeret af Dansk Komponistforening, der har allieret sig med tre komponister, der har planlagt det omfattende musikalske program. De tre er Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Juliana Hodkinson og Bjørn Svin.
Se program for dagen
Læs pressemeddelelsen
Fakta
Lørdag d. 4. maj 2013 kl. 15.00 - 24.00
Den sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1, København
Gratis adgang