Jexper Holmen

Dét, der er smukt har dén kvalitet. Om det tilsyneladende "grimme" er der straks delte meninger. Hvor det smukke taber sin værdi i konsensus, bærer forfaldets æstetik et memento mori, som vi kommer at forholde os til. Men tro ikke at Jexper Holmen dyrker denne æstetik. Som døden er livets forudsætning, ser han overfladens råhed som et resultat af den store glæde ved at afdække materialets egne iboende kræfter. Hans musik er derfor - i modsætning til Helmuth Lachenmans tragiske kulturkritik (og vel også Morton Feldmans kondenserede left-over) - en fascinationens opdagelsesrejse ind i materien og lydens mikrounivers.

"Jeg vil ikke være uafhængig af historien, jeg vil bare have at min musik skal være uafhængig af den", siger Jexper Holmen i 1998 i Dansk Musiktidsskrift og fortsætter uddybende: "Jeg vil gerne kunne skrive musik på musikalske præmisser i stedet for kulturelle".

For Jexper Holmen er kompositionsprocessen en sidste uomgåelig fase som må udskydes så længe som muligt. Fokus ligger på afgrænsningen af de ‘bøger’, der skal stå i det bibliotek, som er udgangspunktet. Disse ‘bøger’ indgår i en indbyrdes diskurs, dét der senere bliver værkets indre dialektik, den indre insisteren, som først til allersidst sætter præget på overfladen: æstetikken som møder sit publikum, klangens transcendens.

Jexper Holmen har den efterhånden sjældne kvalitet, at han gør publikum perpleks og deler det i to. De, der synes det er elendigt, og de, der fascineres (Jens Hesselager, 2000). 

Jexper Holmen er på jagt efter en ukendt musik. Vi kan følge med og tryllebindes, men vi kan også frastødes. Derved ligger skandalen indenfor rækkevidde: buh råber en ældre kollega til den tilsyneladende forvorpne respektløshed for musikkens virkning på publikum. Men disrespekten er kun tilsyneladende, for den er resultat af denne pirken til materialets indre strukturer. En arrogansens røde klud er den, der undertiden ses vifte - man overser den underliggende sårbarhed og skyhed, der følger i fordybelsens spor. [...]

Om Jexper Holmen

Af Jexper Holmen

  • kommentar
    20.06.2023

    Og det skal man høre fra jer?

    © Brian Slater
    Det holder ikke, at en så vigtig premiere betænkes med to lunkent formulerede afsnit midt i en generel festivalreportage. Komponist Jexper Holmen kommenterer på Seismografs anmeldelse af Klang Festival.
    Af Jexper Holmen
  • kritik
    08.08.2013

    Efter syndfloden

    Line Tjørnhøj udnytter moderne teknik til at genopbygge vores civilisation fra grunden. Som helhed er hendes nye værk for sløvt og diffust til at fungere, men i sine bedste øjeblikke åbner det døre til ukendte verdener. Jexper Holmen anmelder.
    Af Jexper Holmen
  • kritik
    12.06.2013

    Ambiens af kød og blod

    Orglet i koncertkirken. PR foto.
    Lydkunstnerne Sandra Boss og Jonas Olesen har med værket 'Dublet' for orgel og elektronik skabt en simpel, men raffineret og intenst sanselig, instrumental lydkunst. Onsdag d. 5. juni uropførte de værket ved en stemningsfuld koncert i Koncertkirken på Nørrebro. Jexper Holmen anmelder.
    Af Jexper Holmen
  • kritik
    15.03.2013

    Sjov og ballade i Magasinet

    Komponisttrioen {Pliiinggg…} twistede Beethovens ottende symfoni og den traditionelle koncertform ved en sofistikeret og underholdende koncert, torsdag den 28. februar på Magasinet i Odense. Jexper Holmen anmelder.
    Af Jexper Holmen
  • kritik
    08.02.2013

    En lyds fødsel, liv og død

    Cover
    Niels Rosing–Schows kammermusik folder med raffinerede midler lydenes naturlige forløb ud i lange dramatiske stræk. Jexper Holmen anmelder CD’en Peinture du temps.
    Af Jexper Holmen
  • kritik
    20.12.2012

    Pierrot lige i synet

    Jexper Holmen anmelder: SCENATETs Pierrot Lunaire foldede Schönbergs 100 år gamle sangcyklus ud som et konsekvent stykke musikteater i LitteraturHaus i november.
    Af Jexper Holmen
  • interview
    03.12.2012

    Stadigvæk – tænk – bliver jeg lidt chokeret

    Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen
    Jexper Holmen plukker en høne med Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Hans værker er slet ikke så rå og provokerende, som de bliver gjort til.
    Interviewet tager udgangspunkt i de to værker "Frere Jacques" (1964) og "Moving Still (2004), som Holmen indledningsvist betegner som "en gedigen gang pissen i klaveret".
    Af Jexper Holmen
  • reportage
    13.06.2012

    Pop, power og pågående musik

    SPOR har udviklet sig til en af Danmarks bedste musikfestivaler. I år skabte festivalen skatte af skrot fra populærkulturens gemmer. Jexper Holmen rapporterer.
    Af Jexper Holmen
  • kritik
    21.05.2012

    Et knusende socialt maskineri

    Jesper Lützhøft og Lars Klits opera er rystende i sin skildring af en lille bys syge, sociale strukturer. Den overlæssede musik fungerer som en moderne måde at skildre gruen på.
    Af Jexper Holmen
  • kritik
    14.05.2012

    Dødens kærtegn

    I Ylva Lund Bergners mest intense værker er det, som hørte man et kvalt skrig fra et skræmmende væsen, man ikke kan se. Men ofte drukner hendes idéer i vage kompositioner.
    Af Jexper Holmen
  • kritik
    12.04.2012

    Smagen af en enkelt dråbe ægte blod

    Bo Gunge og Anne-Marie Vedsø Olesens opera hviler på gode dramatiske idéer, men fungerer kun glimtvis. Jexper Holmen anmelder.
    Af Jexper Holmen
  • kritik
    29.09.2011

    Vågn op, din rådne kristensjæl

    Poing og Maja Ratkje vrider de inderligste dråber ud af Bertold Brechts univers ved at gå til yderligheder.
    Af Jexper Holmen