Støjen på en kortbølgeradio er lyden af alle de radiobølger, der flyver rundt i atmosfæren og zigzagger mellem jordens overflade og himmelrummet over os. Det er radiosignaler udsat for meteorologiske omstændigheder, lyden af energiers påvirkning og atmosfærens modulationer af stemmer og musik. Lyt Dybts to værter har til denne ekstralytning anvendt den digitale kortbølgeradio Wide-band WebSDR fra Universitetet i Twente som et sfærisk instrument og skabt en lille kollage af noget af alt dét, der svæver i æteren.

Information sendt med lysets hast; samhørighed overalt på kloden; kommunikation der ændrer virkeligheden – som teknologier har radioen og internettet meget tilfælles. De er begge massemedier, som har været med til at gøre verden til et mindre sted, og i nyere tid er der sket en sammensmeltning, som har udviklet begge medier i nye retninger. Vi besøger utopiske øjeblikke i radiohistorien samt en række online radiofænomener og eksperimenter udi virtuel transmission.

Tellus Audio Cassette Magazine var fra 1983-1993 en af de mest interessante platforme for den lydkunst, der kom ud fra New Yorks pulserende kunstmiljø. Igennem ti år bidrog billedekunstnere, dansere, teaterinstruktører, forfattere og komponister med små værker, der blev distribueret på tematisk kuraterede kassettebånd. Lyt Dybt har lyttet samtlige 27 kassettebånd igennem og bringer her uddrag i form af et mixtape.

Den sidste ekstralytning i Lyt Dybts første sæson er et appendiks til det sidste afsnit, hvor Jacob Lillemose valgte, hvilke lyde han ville sende ud i verdensrummet. B-siden til lyden af menneskets destruktion er et kosmisk kærlighedsbudskab i form af Bernie Krauses optagelser af rislende vand og fuglekvidder, musik af J.D. Emmanuel, Tangerine Dream, Popol Vuh og Vangelis samt lydene af mennesker og dyr, der parrer sig.

I dette andet afsnit om fænomenet The Voyager Golden Records dykker vi dybere ned i idéen bag de to guld-LP'er, som blev sendt ud i rummet i 1977. Med bl.a. lyden af atomreaktorer og naturen i forandring hjælper kurator, katastrofe-tænker og NASA-buff Jacob Lillemose os til en række etiske overvejelser omkring repræsentationen af Planeten Jorden i en tid, hvor menneskets indflydelse på økosystemet synes altafgørende for klodens fremtid.

Musik spillet hos STEIM eller på STEIM-instrumenter: Michel Waiswisz (MW) – Dutch hop (finale); MW – One for the road; MW – Crackle revisited; Steve Lacy, Michel Waisvisz m.fl. – Snips; Jon Rose – Ooops; MW – Archaic symphony; Laetitia Sonami – Has-Had; Jon Rose – Peanut; Jon Rose – The real blow; Andi Otto – uddrag af koncert i København; MW – The hands; MW – Archaic symphony; MW – Dutch hop (finale); MW – Dutch hop (ouverture).

Hvad skete der, da den hollandske frijazz mødte de provokerende elektronmusikere i 1960'ernes Amsterdam? Den tyske cellist m.m. Andi Otto fortæller historien om Studio for Electro-Instrumental Music (STEIM), hvor man siden 1969 har fokuseret på at udvikle alternative tilgange til at skabe elektronisk musik og instrumenter med udgangspunkt i fysisk interaktion og den menneskelige krop – en sprælsk musik milevidt fra en computerfixeret, maskinel æstetik.

Et udvalg af nogle af de tidligste danske lydoptagelser: Lydprøve på basklarinet; William Pio – Kærligheds magt; Viggo Lindstrøm taler i telefon med tre af sine roller; Augusta Lütken – Ave Maria; sejlsætning på flådeskib; George W. Johnson – The laughing song; Peder Brinch – Alt så trækker vi trøjen af; Christen Sørensen Thomaskjær – Om morgenen så tidlig; Ingeniørregimentets Musikkorps – Det er så yndigt at følges ad; Anna Norrie – Killebukken; Brødrene Variali – Toreadorens sang. Lyt til hele Ruben-samlingen på bit.ly/2qIl1oL.

I 1860 lykkedes det den parisiske bogtrykker Édouard-Léon Scott de Martinville at aftegne lydvibrationer i et stykke pap sværtet til med kul. Dermed var lydoptagelsen født, og andre og bedre teknologier kom senere til. Men hvad optog man i de allertidligste år, og hvad er stadig tilgængeligt i dag? Lyt Dybt har besøg af musikhistoriker Steen Kaargaard Nielsen, som snart er aktuel med en bog om dengang lydoptagelsen kom til København i 1889.

Lydforsker og -entusiast Ingeborg Okkels beskæftiger sig med, hvordan lyd og lyttevaner påvirker os i vores hverdag. Hun ser det som sin opgave at få sat gang i bevidstheden om alle de lyde, som omgiver os. Liv og larm, støj og stilhed; hvad gør de ved os, og hvordan kan vi arbejde med dem bevidst? Lyt Dybt har taget mikrofonen med ud i felten for at lytte nærmere på byens mange lydrum.

De danske komponister og lydkunstnere Sandra Boss og Jonas Olesen har skabt værket "Maskinel Terapi", der baserer sig på en række telefonsvarerbånd fundet i genbrugsbutikker, storskrald, loppemarkeder og dødsboer og giver et intimt indblik i en dybt privat sfære, som ikke har været tiltænkt at skulle høres af andre end de samtalende. Disse optagelser danner et kor af stemmer, der er musikalsk sammenvævet med materiale fra telefonsvarenes særegne lydverden af klik, brum og biplyde. Værket er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond.

Vi møder komponisterne og lydkunstnerne Sandra Boss og Jonas Olesen i deres kælderstudie på Nørrebro, som er fyldt med gamle maskiner, der gemmer på helt særegne lyduniverser. Telefonsvarere, lommecomputere, skivediktafoner og høretestmaskiner er nogle af de mere eller mindre uddøde apparater, som Boss og Olesen anvender til at skabe musik – en musik, der emmer af tabt teknologi og uddøde lyde.