»Jeg har det vanskeligt med musikkens hang til indspist mikroskoperi. Lad os da bruge undersøgelserne til noget. Det bliver lidt høvisk. Men delikat lyder det.«

Engang var Roskilde en rigtig rockfestival, der satte tidens overfladepop skakmat. I 50 år er folk flokkedes på Dyrskuepladsen, og der er så kønt derude med glimmer på kinden og frigørelse i fuldt flor. Men hvad med drømmene? De store drømme? Tidligere og nuværende Seismograf-redaktør var i marken og skrev beskeder til hinanden.

Genrebegrebet er under opløsning, men tro ikke, at det kun er en god ting. For hvad sker der så med musikkens betydning for identitetshungrende unge? Den amerikanske musikjournalist Kelefa Sanneh har skrevet en uomgængelig bog om populærmusik. 

»Musikerne blæser og saver løs, inden de rituelt performer en spasme og griser Ly Trans hvide kjole til med smør og rødvin. Kontroltab, besættelse, forsvarsløshed … og en smule humor.«

»Lad os endelig få flere af disse korte, men komplet meningsfulde digitaludgivelser fra Dacapo; det slidte portrætalbumformat savnes ikke.«

Det er ikke hverdagskost, at en komponist debuterer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med en vocoder for munden. Xavier Bonfill skaber charmerende hybrider af natur og elektronik; hans revolution er en kontrarevolution.

»Årets kedeligste udgivelse. Hvem er det dog, der banker? Ikke nogen, åbenbart. Ingenting. Og lyden kommer indefra.«

»Den forunderlige udgivelse er bedst, når Pontoppidan løfter os ind i den urolige drøm. Op i de grå skyer.«

»Sådan en storslået musical, håber jeg, at Matias Vestergård kommer til at skrive, nu han er sluppet ud af konservatoriet.«

»Singapore-musikeren Yeules 'Glitch Princess' pendulerer mellem lydkunst og rendyrket pop, der på overfladen er glad, men bærer på smertelig, underkuet lyrik – en af årets mest løfterigt forstemmende udgivelser.«

Må man grine af Safri Duo? Poptimismen kom under angreb, da kritikerprisen Steppeulven blev uddelt i Bremen Teater. Lad bare krigen rase.

»Held og lykke til den, der prøver at komme på en hippere elektroakustisk lydkunstner lige nu end britiske Natasha Barrett. Det lader sig simpelthen ikke gøre, basta.«