»Men det er jo musik!« lyder lidt som drengen, der råber i »Kejserens nye klæder«. Michael Fjeldsøes kommentar til Institut for dansk lydarkæologis udgivelse af Linien II's lydværker fra 1948-49 kalder på en replik.

Hvordan forstår vi 1950’erne i dansk musik? Skal historien om den tid skrives anderledes? En kommentar til udgivelsen »Linien II 1948-49« fra Institut for Dansk Lydarkæologi.

To lakplader fra 40'erne med den tidligste danske lydkunst er dukket op og er blevet renset for den værste skimmelsvamp. Pladerne indeholder lydlige eksperimenter af fem danske billedkunstnere fra kunstnersammenslutningen Linien II. Rykker værkerne ved den danske musikhistorie? Er de interessante som andet end et udtryk for kunstnerisk selvforkælelse?