I lang tid fnøs jeg ad metamodernismen. Nu har den fået de sidste 30 års kompositionsmusik til at hænge sammen. Men det er misvisende, når musikforskere kalder metamodernismen for en skole.

»På trods af smukke og stærke idéer undervejs, sidder man som publikum tilbage med en usamlet oplevelse.«

»Musikerne blæser og saver løs, inden de rituelt performer en spasme og griser Ly Trans hvide kjole til med smør og rødvin. Kontroltab, besættelse, forsvarsløshed … og en smule humor.«