Niels Rønsholdts nye musikdramatiske værk »Osmosis« skaber et dragende univers af omvendte træer, længselsfulde stemmer og rockæstetisk askese. Men værkets centrale idé forbliver svær at få greb om.

På kort tid er »Miniatures« blevet et foretrukket lydrum for denne anmelder, når der er behov for at trække sig tilbage i sindets kamre

Fra gigantfløjter til performative ritualer – jubilæumsudgaven af den aarhusianske festival foldede lydens materialitet og musikalske samarbejde ud i nye former.

Selv med høj sol over Aarhus lignede Spor i år ikke en festival, der rigtig troede på sit eget selvbillede som international trendsætter. Et på papiret alsidigt, men i praksis svingende program blev dog reddet af tre sikre musikdramatiske esser.

Hvis rockbandet The Cure havde været et avantgardeensemble, kunne de meget vel have lydt som de utallige kaskader af vemod og metamodernistisk fremtidsangst, som dominerer i Niels Rønsholdts »Memoriam«. 

Spor Festival i Aarhus viftede snobbede kunstrammer væk med krabbeperformance, sonisk syndflyd i en grotte og viste absurditeten i vores møder med andre mennesker – publikum stod ansigt til ansigt med et menneske, der har mistet og nu prøver at overleve.