Er det muligt at kritisere tidens indsatser for kønsbalance i det klassiske musikliv uden at lyde som et reaktionært røvhul? Ikke ifølge den seneste udgave af et radioprogram på P2.

»Der er passager i ‘Leaning Tree’, som er fuldstændig hypnotisk inspirerede. Dem er der desværre ikke nok af.«

»There are passages in 'Leaning Tree' which are utterly, mesmerizingly inspired. Unfortunately, there aren’t enough of them.« 

»På meget elegant vis fik Signe Lykke syet generationer sammen, så det adspredte kom til udtryk som noget fintmasket og uigennemtrængeligt.«

Der er et før og et efter Freud, når man snakker opera. Men kunstnergruppen Motherboards performance »Hele min eksistens var som et glas mælk imellem mine hænder« var andet og mere end en terapitime. Sidste aften på CPH:DOX lignede en hallucinerende nocturne, man gerne opsøger igen.   

Det er unægtelig blevet den tid på året, men i selskab med et af jazzavantgardens bankende hjerter, Dødens Garderobe, går december som en højeksplosiv leg. Også hvis man hører tolv års musikalske julekalendere fra dem på 48 timer? Ja!