For femte gang sendte Badesøen Festival i år kunsten ud, hvor den ikke kan bunde. Og hvad gør man så: spræller for livet. Det er forunderligt at høre musik i Albertslund.

»Hører jazz fra rummet hjemme på en festival, der elsker kopier og retromusik? Ja, vel lige så meget som folk med antenner på hovedet.«

Engang var Roskilde en rigtig rockfestival, der satte tidens overfladepop skakmat. I 50 år er folk flokkedes på Dyrskuepladsen, og der er så kønt derude med glimmer på kinden og frigørelse i fuldt flor. Men hvad med drømmene? De store drømme? Tidligere og nuværende Seismograf-redaktør var i marken og skrev beskeder til hinanden.

»Hvornår har man sidst grædt til en koncert med ny kompositionsmusik? Den rørende sidste sats er i hvert fald noget, jeg sent vil glemme.«  

Hvorfor er »Stabat Mater« – den groteske historie om sønnen, der henrettes foran øjnene af sin mor – altid akkompagneret af den smukkeste, mest romantiske musik? Fordi tragedier kamufleret med skønhed og metafysiske mysterier, det blide og det brutale nok altid vil eksistere sammen og give os ro til at sørge. Vi har mødt Bent Sørensen og den amerikanskfødte komponist Tyler Futrell på Oslo Internationale Kirkemusikfestival, hvor de begge fik opført deres nye værker.

»Rahbek og Valentin bevægede sig bevidst ude af takt med billedsporet og skabte derved et soundtrack, der var surrealistisk, mægtigt, intimt og fjernt, overvældende og livsbekræftende.«