Der kom ikke noget skrig. Der var kun lyden af den store gong. Og stum smerte. Tilhørende tusinde og atter tusinde efterladte, før, nu og i fremtiden.

Der udgives stadig bøger om 90’ernes elektroniske musik i endeløse mængder. Men der er også mange slag at kæmpe, viser en lille håndfuld af dem fra det seneste år.

»Richards’ karakteristiske digitale opkast blev sidestillet med Hope, der gav den som gradvist mere uduelig hype man. Hvilket vidunderligt kaos.« 

Det mystiske videoværk inviterede til videredigtning, og en hel sagnverden åbnede sig for mit indre. Fortryllende. 

Kaj Duncan David har etableret sig midt i kulturlivet med de mange parallelle musikscener i Berlin mellem danseforestillinger, elektronisk musik og hverdagsliv med en lille familie. Nu bliver hans dybe interesse for bevidsthed og kunstig intelligens til legende koncerter i Danmark og Tyskland.

Pulsar Festival føltes som et kram fra en gammel ven med plads til alle slags nye og gamle idéer i det lille studiemiljø på Frederiksberg.