Vi begyndte begge vores studier på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus i 2007. Siden har vi spillet sammen i bandet Måske bare musik (Maybe just music). Vores tilgang dengang var en eksperimentel undersøgelse af lyde gennem leg, uden at tænke – bare lege og se, hvad der sker… og det er det stadig i dag, 14 år senere. Siden starten har vi arbejdet med fire forhindringer: 

1) spiller aldrig samme sted to gange
2) alt, øvelser såvel som koncerter, er improviseret
3) tag altid et billede af stedet og opsætningen 
4) alt bliver optaget 

Hvordan kommunikerer og tænker vi før, under og efter leg?

Vores hovedfokus er processen, og hvordan man opløser skellet mellem prøve og koncert, eller mere generelt mellem privat og offentligt. Ydermere interesserer vi os for sindstilstande – hvad sker der, mens vi spiller, hvilken form for forandring gennemgår vi, hvordan kommunikerer og tænker vi før, under og efter leg?     

Ultimativ eksponering 

Energi er vigtig for os, og vi forsøger at forstå, hvilken slags energi vi skaber ud fra (det vil sige med hvilken slags energi påvirker vi vores publikum). Skrøbelighed. Er skrøbelighed forbundet med en ‘feminin’ energi? Vi tror på, at vi gennem vores arbejde viser kraften i skrøbelighed. Vores opsætning er enkel, nogle vil måske sige ‘naiv’eller afsløret. Hvilke kvaliteter ligger i skrøbelighedens magt? – overgivelse, hengivenhed, eller måske tager vi skrøbeligheden på os? Vi har begge født to børn, hvilket kan ses som en ultimativ eksponering. Hvordan påvirker det vores musik? Med andre ord – påvirker ens livssituation ens kunstneriske virke? – og omvendt. Dette fostrer rigtig mange spørgsmål. Hvorfor er det fx vigtigt at skabe kunstnerisk, mens man er mor/forælder? Kan man sammenligne det at arbejde med kunst med at have et almindeligt arbejde for at betale regningerne, især når man har børn at forsørge?     

Vi genererer kompositioner ved at trække omgivelserne ind i lyden

Grundlæggende handler den samtale, vi præsenterer i dette audio essay, om nødvendigheden af ​​at skabe. I essayet forsøger vi at benytte den samme tilgang, som når vi spiller musik. Denne subtilitet vil du bemærke, hvis du lytter. Familielivet demonstreres subtilt af lyden af ​​en baby, der bliver ammet, og en søn, der kommer ind i rummet. Vi finder det problematisk at italesætte de feministiske elementer i vores arbejde direkte. Derfor forsøger vi at forstå dette enorme og vigtige emne med samme subtilitet. Vi genererer kompositioner ved at trække omgivelserne ind i lyden, derfor foregår prøver og koncerter i forskellige miljøer. På den måde farves instrumenternes klang af de materialer, vi står eller sidder i. Det er her subtiliteten i en intim, privat eller offentlig sfære kommer til udtryk.

Kompositioner: Sara Willemoes Thomsen og Kim Sandra Rask
Lyddesigner og ingeniør: Kim Sandra Rask
Tekst: Sara Willemoes Thomsen

Dansk oversættelse: Andreo Michaelo Mielczarek