Et instrument mellem to verdener
På »Poetics of a New Estate« opløser Soli City grænsen mellem det akustiske og det digitale.
Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
På »Poetics of a New Estate« opløser Soli City grænsen mellem det akustiske og det digitale.
Dreijers musik tror på ekstase som blid erfaring. Det er musik, der vil danses til, men som samtidig virker genert ved tanken om fest
Simon Steen-Andersens portrætkoncert på Louisiana var et overvældende møde mellem grotesk humor, videokunst og brutal virkelighed.
Endnu en fascinerende brik i det puslespil, der er Preisaitės særegne oeuvre
Man bliver glad i låget af denne nye nordirske musik med Ulster Orchestra og den fascinerende Darragh Morgan
»Ghosts Beneath the Brine« lyder hjemsøgende smukt – men som det sublime syn af et skibsvrag betragtet på sikker afstand får det os til at gyse snarere end at handle
Simon Littauers AI-projekt »Slopcore« lyder måske velkendt. Det er netop pointen
Vidunderlig musik, der inviterer til dagdrømmeri – et multikulørt univers, hvor fantasien hele tiden finder nye veje gennem detaljernes tætte underskov
Et stykke velproduceret og effektiv elektronik, der inviterer lytteren med på en udmærket omgang hviskeleg
Fortryllende og til tider dybt inspirerende. En koncert, der nægter at slippe sit tag i mig
Det er en vellykket EP, der vil lytteren noget: Det stærke tekstforlæg etablerer en klar kompositorisk retning uden svinkeærinder
»Vildnis« fremstår alligevel som en helstøbt og fin oplevelse, eksperimentets uforudsigelighed til trods
Men jo, I gik glip. I særdeleshed af unge Albert Laubel, der gjorde det, man håber, nogen gør, når man går til den slags koncerter: pludselig markerer sig, lover noget for fremtiden
Barwicks filmiske fløjten og Lattimores harpearpeggios fandt alligevel et lys i det dystopiske mørke
TAK Ensemble demonstrerer endnu en gang en bemærkelsesværdig sensibilitet over for lydens materialitet og inviterer lytteren til at bevæge sig ud over nutidens ofte barske overflade – og måske igen trække vejret lidt friere
Selv de mest brutale lyde i Laura Bowlers »The White Book« besad en forfinet og afvæbnende skrøbelighed
Vanessa Amara sad fast i terapeutisk deephouse, mens Soli City kom til Beboerhuset med en overflod af opklippet hyperpopæstetik og melankolsk spoken word
Man savner, at Squarepusher enten havde kastet sig dybere ind i det orkestrale eller stolet mere på det, han faktisk mestrer, og givet elektronikken friere spil
Laurie Anderson og Sexmob forenede slideshow, musik og politisk refleksion i en tør, legende og overraskende håbefuld koncert i DR Koncerthuset.
»Music for Intersecting Planes« rummer noget langt mere porøst og åbent end Malone og Bordreuils tidligere værker
Til sidst sidder man tilbage med en fornemmelse af at have deltaget i en forelæsning snarere end en opera. Min sidste note inden tæppefald: Will this be on the test?
Manchester Collective lod længsel, brud og skønhed sive gennem nutidens britiske musik
En let – og nok også letkøbt – anretning, men hvem orker mere efter fire ugers valgkamp?
Vestergård, Sandberg og ÆTLA har sneget digte, madrigaler og ny vokalmusik ned i halsen på et ungt publikum. Det kan faktisk godt være sjovt!
Det vigtige projekt lykkedes med samskabelsen og samtalen, men måske ikke helt med sit kunstneriske udtryk