Milde skaber
»Blachman kalder det ‘en ny æstetisk dagsorden for kontrapunktisk partiturmusik’. Men ‘frygteligt lort’ ligger bare bedre i munden.«
Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
»Blachman kalder det ‘en ny æstetisk dagsorden for kontrapunktisk partiturmusik’. Men ‘frygteligt lort’ ligger bare bedre i munden.«
Affald fra internettet, inklusionsøvelser og performances i grænselandet mellem kunst og videnskab – den nye MINU Festival i København prøvede hårdt at granske musikkens gådefulde væsen. Det lykkedes delvist.
60’er-modernismen er ikke tør – musikken har spjæt og krop, selvom man hverken kan synge eller danse til den, mener Jens Rossel. Efter mange år som koncertarrangør skal han nu færdiggøre sin bog om manden, som vakte hans interesse for musikkens skæve matematik.
»Kunne Else Marie Pade være blevet en stor symfoniker? Garanteret. Var hun det? Det mener Dacapo, så det må vi hellere rette os efter.«
»Pades trumf er evnen til at forvrænge virkeligheden uden at forlade den. Eksplosioner, der bliver til dyster hvislen. Sløjfer af klokker og barnegråd, der sætter sig som gennemsigtige mareridt i psyken.«
»Jeg savner helt ind i sjælen at se de forskellige kropsdele spille op mod hinanden i polyfone, humørfulde splitscreens.«
»Gira og Hahn fra bandet Swans var ikke sjæleløse. Tværtimod viste de en ny sårbarhed og erfarne refleksioner over det mørke, deres kunst udspringer af.«
»Overraskelsen i settet var Bowies 'Space Oddity', spillet så lavmælt og flydende, at man blev overbevist om, at også den sang var kammermusik, skabt på den fladeste jord med adgang til rapgræs og bluegrass.«
»Kontrabas, mere kontrabas og endnu mere kontrabas. Men man har svært ved at høre, at der vitterligt skulle være tre af dem på Anna Efternølers debut som kapelmester.«
»The animals were mercilessly absent, only the machines spoke. I am ashamed to admit that it was very fascinating.«
»Dyrene var nådesløst fraværende, kun maskinerne talte. Jeg må med skam bekende, at det var svært fascinerende.«
»At det økokritiske tema aldrig får lov at folde sig ud, fordi Gong Tomorrow er løbet ind i så massive vanskeligheder i år, er en ulykke. Vindelev lod os ane, at noget stort var i vente.«
Lydkunstner Jacob Kirkegaard har det forgangne år rejst rundt i Nordjylland for at optage materiale til værket »Landet« – et bankende, brusende lydportræt af det mekaniserede landbrug. Værket åbner festivalen Gong Tomorrow i denne uge. Men hvad skal vi egentlig med lyden af dunkende malkemaskiner?
Listening to Xenakis in Senegal.
»Den eksperimenterende duo Lueenas henter inspiration fra mytologiske kvindeskikkelser og formidler fortællingerne med storslået skønhed og ulmende uhygge.«
»Med nøje afmålte doseringer af mystik og hverdagskomfort, overraskelser og kendinge er ‘From a Story Now Lost’ en nær perfekt eksekveret lille udgivelse.«
Udstillingsstedet Simians nye festival In Situ nulstillede sanserne med dæmonisk mumlen og tågehornsbas. Der er mange stedsspecifikke godter i Ørestadens futuristiske slikskål – men hvad med at bevæge sig uden for næste gang?
»Ved tredje nummer overbeviser Nausia mig endelig – men så gør de det også med stil.«
Efterskrift enjoy the discomfort of pleasure postponed or expressed through the pain of the feeling of something missing. At the new festival MINU, the Aarhus-based ensemble will perform a concert with a simple message: everything good is allowed to die.
»Men det er jo musik!« lyder lidt som drengen, der råber i »Kejserens nye klæder«. Michael Fjeldsøes kommentar til Institut for dansk lydarkæologis udgivelse af Linien II's lydværker fra 1948-49 kalder på en replik.
How do you make sense in a world filled with tragedy, grief and institutional control? In their work for MINU festival composer Conor McLean and performer Nikolaus von Bemberg turn to Charlie Kaufman’s film, »Synechdoche, New York« for answers.
It took Hania Rani many years to acknowledge that she feels much more comfortable in a music other than classical music. However, it lives – like a heavy rucksack – in the Polish artist's piano music, which is allowed to be called poppy. Now she is visiting Copenhagen and the new borderless music festival Resonator in Odense.
Det tog Hania Rani mange år at erkende, at hun føler sig meget bedre tilpas i en anden musik end den klassiske. Den lever dog – som en tung rygsæk – i den polske kunstners klavermusik, som gerne må kaldes poppet. Nu gæster hun København og den nye grænseløse musikfestival Resonator i Odense.
»Ingen stjæler hinandens kultur, men hylder den, og inspirationen flyder frem og tilbage på tværs af verdensdele og årtusinder.«