Wille zur Macht
»Imellem riter, depression, angst, kaos og paranoia anes et humoristisk glimt i øjet, der til dels gør det til en udholdelig oplevelse og til dels viser, at SVIN ikke er et selvhøjtideligt martyrium.«
Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
»Imellem riter, depression, angst, kaos og paranoia anes et humoristisk glimt i øjet, der til dels gør det til en udholdelig oplevelse og til dels viser, at SVIN ikke er et selvhøjtideligt martyrium.«
»Per har altid været i øjenhøjde med mig, lige meget hvilken alder, jeg har haft,« siger Emilie Molsted Nørgaard om sin farfar, Per Nørgård.
Per Nørgård har altid haft et lykkeligt forhold til tidens dimension. Mens mange mennesker mener, tiden går hurtigere og hurtigere, jo ældre de bliver, har han det selv lige omvendt. Nu fylder komponisten 90 år.
»I stedet for at dekonstruere en opera ender Ahvenniemi med at rekonstruere en masse referencer og parrer Mario Brothers-lyde med et Göethe-digt.«
»Når 'Canto' ad flere omgange også gør tilnærmelser til det eksperimentale uden at følge ambitionen til dørs, mister jeg retningssansen.«
»Jeg har det vanskeligt med musikkens hang til indspist mikroskoperi. Lad os da bruge undersøgelserne til noget. Det bliver lidt høvisk. Men delikat lyder det.«
Engang var Roskilde en rigtig rockfestival, der satte tidens overfladepop skakmat. I 50 år er folk flokkedes på Dyrskuepladsen, og der er så kønt derude med glimmer på kinden og frigørelse i fuldt flor. Men hvad med drømmene? De store drømme? Tidligere og nuværende Seismograf-redaktør var i marken og skrev beskeder til hinanden.
»En udgivelse, der netop brillerer med sin åbenhed, og kun mister sin glans i de øjeblikke, hvor denne åbenhed føles stækket.«
»L’Rain var ikke spor rowdy. Påtaget støj, uddannet kaos. Ikke lige den slags rodebutik, jeg havde håbet på.«
»Det er aldrig nemt at forlade en kult, når man først er med i den. Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der ikke ville have, at koncerten med Ak Dan Gwang Chil skulle stoppe.«
»Der var masser af digtning, men ikke så meget poesi; masser af sangskrivning, men ikke så meget musik.«
»Ungdomsoprøret blussede i de indtrængende stemmer, og det voksede til en ilter modstandskraft, når alle pigerne sang sammen. Vidunderligt!«
»Der var noget sært passende ved, at Roskilde Festivals uden sammenligning mest punkede performer samtidig viste sig at være den største hippie.«
»Aftabs måde at kombinere sorte sange med lige så sort humor mindede mig om Leonard Cohen.«
»Der boede et destilleret musikalsk sammenhold i de muterende rytmer, som gjorde den højintense koncert til en livsbekræftende og meget rørende oplevelse.«
Heidi Mortenson udfolder sig i dag under det nonbinære kunstnernavn Phtalo. Ved hjælp af sin intuition har den elektroniske globetrotter fundet balancen i et liv, hvor autisme er et levevilkår, og kønsidentiteten – ligesom musikken – er dynamisk og konstant indtager nye former.
»Festligt var det, men man fik hurtigt grint af, da musikken viste sig at være et stort formmæssigt rod, ufrivillig lo-fi, alt for spids i toppen.«
»Man forstår, at Burattellis musik ikke handler om virkelige verdener eller jordiske følelser. Alligevel kan de mærkes.«
»Resultatet er mere kakofoni end symfoni, hvilket er både fint og præcist, men det havde været ønskeligt, hvis Askjærs komposition havde spillet en mere aktiv rolle.«
»Imponerende er det, og Simon Steen-Andersen finder på originale kombinationer. Æstetisk efterlader det et blandet indtryk.«
Genrebegrebet er under opløsning, men tro ikke, at det kun er en god ting. For hvad sker der så med musikkens betydning for identitetshungrende unge? Den amerikanske musikjournalist Kelefa Sanneh har skrevet en uomgængelig bog om populærmusik.
»Monika Szpyrkas koncert var et kontraproduktivt klimaudsagn, men umiskendeligt kyndig komposition.«
»Musikerne blæser og saver løs, inden de rituelt performer en spasme og griser Ly Trans hvide kjole til med smør og rødvin. Kontroltab, besættelse, forsvarsløshed … og en smule humor.«
»En bedaget døs af musikhistorisk revisionisme meldte sig i Musikhusets forgyldte lokale: Nu skulle Minimoogen skrives ind i den klassiske kanon med koncerten ‘The Minimoog Project’.«
»Lad os endelig få flere af disse korte, men komplet meningsfulde digitaludgivelser fra Dacapo; det slidte portrætalbumformat savnes ikke.«