Gintė Preisaitė

»Music for me is the purest transformation of any energy hiding inside. Through the sound it can become anything we need. It is a form of a bond and connection, it's subtle and it is direct at the same time. For me it was always the biggest exploration machine I could learn about myself, people and environments.«

Gintė Preisaitė is a Lithuanian artist based in Copenhagen who works across piano, electronics, composition and improvisation. Classically trained, she has moved steadily toward electronics, noise, free improvisation and jazz, performing in numerous constellations in recent years.

Working with prepared acoustic instruments, electronics and tape, she bridges her classical background with contemporary sonic experimentation. Through shifting timbres, textures, collaged melodies and percussive figures, she seeks to push acoustic and electronic sound into a space that feels both personal and deeply connected.

Last year she released the EP Spring Mass under the name Baraboro, followed this September by Kaiko, her trio release with Amalie Dahl and Jan Philipp Treen. She is currently developing a new project under her own name for release next year. Gintė performs widely as both a solo artist and a member of various ensembles in Copenhagen and abroad.

Kortkritik
25.10.2020

Musikformidling med fikse idéer

DR2: »Her er dit hit«
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR

Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).

Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.

L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.

Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.