01.02.2016

DigtJukeBox gennem 20 år

I år er det tyve år siden, at kunstnergruppen Dansk Hörfilm skabte installationen DigtJukeBox i lyrikboghandel og udstillingsstedet Afsnit P i Nansensgade. Der var tale om en gammeldags bodega-jukebox indeholdende musikalske fortolkninger af lyriske tekster.

Dansk Hörfilm talte bl.a. komponist og lydkunstner Hans Sydow samt sanger og skuespiller Ulle Bjørn Bengtsson. De to har siden i fællesskab skabt mere end 100 musikalske genfortællinger af lyrik til jukeboxen.

“En god historie skal fortælles for at blive til og den skal genfortælles for at blive holdt i live. Mange digte ville være gået i glemmebogen, hvis ikke der var sat musik til dem. Musikken giver et rum til oplevelsen af teksten, og i kraft af musikken husker vi ordene. Pludselig er der to steder at lægge informationerne på lager, og så husker vi bedre”, lyder det fra Hans Sydow.

Udover Sydows og Bengtssons aftryk vil man i DigtJukeBox genkende lyden af stemmer tilhørende så forskellige kunstnere som Rune T. Kidde, Povl Dissing, Bodil Udsen og Per Vers i alt fra visesang over rap til abstrakte tekst/lyd-kompositioner.

“Sange, tekst, lydbilleder, kompositioner og rene oplæsninger veksler mellem hinanden – tidløs lyrik, sms'er og folkesagn i nutidige, overraskende og vedkommende fortolkninger, der består af lige dele historisk indsigt og nutidig flabethed, som gør fortællingen levende og nærværende”, forklarer Hans Sydow.

Når jukeboxen ikke lige er udstillet, som den er nu i Teatermuseet i Hofteatret i København frem til sommer, kan flere af værkerne opleves online, ligesom at arbejdet har resulteret i flere cd-udgivelser – blandt dem “Glimtvis” med tekster af Tom Kristensen, “Rimedjævelen” med tekster af H. C. Andersen, og senest “Holberg til Tiden”, der udkom i 2014.

I forbindelse med udstillingen “Halfdan – til tiden“ giver Sydow og Bengtsson koncert på Teatermuseet i Hofteatret torsdag 17. marts kl. 20, inden de til efteråret tager materiale fra jukeboxen med rundt på turné i Danmark.

kortkritik

15.12.2023

Orglet er lydkunstens kreative motor

Organ Sound Art Festival: Amina Hocine, Sandra Boss, William Kudahl, Mads Kjelgaard

Koncertkirken, 14. dec. (Organ Sound Art Festival 14.-17. dec.)

Henrik Friis

Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der keder mig i kirker, når organister halvdovent taster løs uden at få melodierne til at leve. For på orglet kan musikeren ikke forme tonernes klang med anslaget. Den er givet.

Eller hvad? De unge lydkunstnere får i disse dage meget mere klangfølsomhed frem med deres hjemmebyggede orgler i Koncertkirken, end mange musikere kan producere med en klavertangent.

Torsdag åbnede de fire dages smuk, smuk festival med fire værker. Her fik vi lov til at zoome helt ind i William Kudahls sindssygt lange orgeltoner optaget i en islandsk kirke og filtreret live til fire højttalere med alle mulige små impulser, interferencer og farvede overtoner som resultat.

Vi fik også oplevelsen af at sidde rundt om Sandra Boss’ smukke, hjemmelavede orgel af fugleformede lerkander med vand, der peb, fløjtede, piblede, hvinede og trillede, når luftslanger blæste vind igennem dem. Svenske Amina Hocine åbnede endnu en dimension med sin fantastiske opfindelse – en slags akustisk synthesizer. Hun kunne sidde på gulvet og gradvist åbne ventiler til otte lodrette plastrør rundt om sig og langsomt og minutiøst forme pulserende, harmoniske, sfæriske klange med ren, sammenpresset luft.

Jeg nåede ikke aftenens sidste værk, men fik i stedet Mads Kjeldgaards installation i krypten med i lyttehatten: en mørk kube med to virtuelle orgler, en sofa og fire højttalere, der under hele festivalen genererer musik med de besøgendes bevægelser. Heller ikke den skal man snyde sig for, hvis man kan komme forbi Nørrebro de næste dage.

playliste

09.12.2023

Mit navn er Emil Palme – vil du se min playliste?

Komponist og guitarist Emil Palme har lige udgivet sit solo-debutalbum Ripen. På albummet stryges sten som buer mod elguitarens strenge, der i messende og klagende mønstre frembringer en dystopisk og ceremoniel urlyd i grænsen mellem komposition og improvisation. Ripen handler om at fuldende og modne – men også om at betræde de forræderiske stier, som naturen dikterer, at alt levende skal gå, og den uundgåelige opløsning af formål, der opstår efter en opnået fuldkommenhed.

»Jeg oplever musik som noget magisk, som en kraft der kan kommunikere via energier, der ikke nødvendigvis kan forstås eller måles på. At skabe musik er for mig at have kontakt med den kraft.«

playliste

25.11.2023

My name is Iku Sakan – would you like to see my playlist?

Iku Sakan is an electronic musician from Osaka, Japan. his music focuses predominantly on the potential of emotional developments through the repetitive rhythmic patterns, rotating harmonics, and resonating melodies. The decades of collecting constantly shifting sound materials, melding improvisation, and DJ'ing practices, has led him to create his own unique niche of organic music in the late 2010s. His most recent works incl. a remix for the French composer Yann Tiersen (via Mute Records) and the forthcoming musique-concrete-inspired tone poem LP OMNITOPOEIA. When you ask Sakan what music is the answer is short: »Music is the healing force.«

playliste

18.11.2023

My name is Mike Sheridan – would you like to see my playlist?

»To me, music is about everything else.«

Mike Sheridan has been a part of the Copenhagen electronic musicscene since the mid 00’s. He entered the scene, barely in his teens, with his landmark debut album I Syv Sind (In Two Minds, 2008). Sheridan traced an ambient and dreamy approach, and with limited tools at hand, he constructed a teenage masterwork that few could have predicted. Among the first in his generation, Mike Sheridan launched his career to high acclaim, effectively crossing over to mainstream audiences.

Recent projects includes featuring on techno artist KÔLSCH’s album Isopolis (2021) and performances in Nicolai Howalt’s exhibhition A Journey: The Near Future at Gallery Martin Asbæk (2022). Yesterday Sherian released the album Atmospherics.

kortkritik

09.11.2023

Voldsomt charmerende Volvo

Kresten Osgood: »Kresten Osgood & De Udeboende«

ILK, 10. nov.

Kristoffer Møllegaard

Danmarks måske mest produktive musiker Kresten Osgood og hans 20 medlemmer stærke ensemble De Udeboende præsenterer med dette selvbetitlede album en liveoptagelse fra den aarhusianske Spot Festival. Koncerten er helt tilbage fra 2008, men det var øjensynligt en koncert, der – ligesom Osgood selv har ry for – stak i alle retninger.

Først fire covers. En skramlende, percussiontung version af »Voldsom Volvo«, så Gary Bartz’ »Celestial Blues« med Osgood på charmerende danglish-vokal og hvinende saxofoner, der i et spændende midterstykke truer med at få det hele til at falde fra hinanden, indtil en rytmisk elguitar trækker nummeret tilbage fra afgrunden. Bill Fays »I Hear You Calling« sætter tempoet ned, indtil »In the Army Now« skaber fællessangsstemning med kor og akustisk instrumentering.

Herefter begynder de originale kompositioner. En fortælling om Edalf, der på sin løbetur i middelklassedanmark anno 19XX er ved at skide i bukserne, dernæst »Det betyder jo så meget«, en sjov, men i virkeligheden også trist ode til dem i Osgoods omgangskreds, der måske tager en kende for meget coke. Sidst, men på ingen måde mindst, kommer »Deportivo La Coruña« med ultrakiksede synths, trommemaskiner og lyrik, og, som glasuren på kiksekagen, hammondorgelsolo.

Osgood og De Udeboende kommer således virkelig vidt omkring både genrer og stemninger med en sprudlende livs- og spilleglæde. Det er befriende rodet, kaotisk og fuldt af gode vibes. Hvad der mangler af rød tråd, kompenseres der mere end rigeligt for med ubestridt charme.