Perspektiv

Det, vi fordyber os i

  • kritik04.11.2022

    Med ørene ude i Nordens største vejkryds

    © Brian Kure
    Udstillingsstedet Simians nye festival In Situ nulstillede sanserne med dæmonisk mumlen og tågehornsbas. Der er mange stedsspecifikke godter i Ørestadens futuristiske slikskål – men hvad med at bevæge sig uden for næste gang? 
    Af Jakob Gustav Winckler
  • essay04.11.2022

    Death and Masochism

    © PR
    Efterskrift enjoy the discomfort of pleasure postponed or expressed through the pain of the feeling of something missing. At the new festival MINU, the Aarhus-based ensemble will perform a concert with a simple message: everything good is allowed to die.
    Af Macon Holt
  • kommentar04.11.2022

    Nej, Linien II's lydeksperimenter er billedkunst!

    © Gunnar Aagaard Andersen, partitur til »Koncert for 5 violiner«. 
    »Men det er jo musik!« lyder lidt som drengen, der råber i »Kejserens nye klæder«. Michael Fjeldsøes kommentar til Institut for dansk lydarkæologis udgivelse af Linien II's lydværker fra 1948-49 kalder på en replik.
    Af Magnus Kaslov
  • interview03.11.2022

    »I can’t kill anybody with my profession« 

    Hania Rani. © Martyna Galla
    It took Hania Rani many years to acknowledge that she feels much more comfortable in a music other than classical music. However, it lives – like a heavy rucksack – in the Polish artist's piano music, which is allowed to be called poppy. Now she is visiting Copenhagen and the new borderless music festival Resonator in Odense.
    Af Mathias Monrad Møller
  • interview03.11.2022

    »Jeg kan ikke slå nogen ihjel med min profession«

    Hania Rani. © Martyna Galla
    Det tog Hania Rani mange år at erkende, at hun føler sig meget bedre tilpas i en anden musik end den klassiske. Den lever dog – som en tung rygsæk – i den polske kunstners klavermusik, som gerne må kaldes poppet. Nu gæster hun København og den nye grænseløse musikfestival Resonator i Odense.
    Af Mathias Monrad Møller
  • kritik30.10.2022

    Tynget af verdens vægt

    © AdeY
    Hvis rockbandet The Cure havde været et avantgardeensemble, kunne de meget vel have lydt som de utallige kaskader af vemod og metamodernistisk fremtidsangst, som dominerer i Niels Rønsholdts »Memoriam«. 
    Af Henrik Marstal