kritik02.07

Åh, at fare vild i Moers

Den tyske Moers Festival er ikke længere først og fremmest en jazzfestival, men et kurateret laboratorium for fri improvisation, lydkunst, kompositionsmusik og politisk absurdisme. Til tider virker det anstrengt. Oftest er det befriende.

Af Andreo Michaelo Mielczarek

kritik28.06

Da musikken holdt op med at forklare sig

Klang Festival viste sig stærkest, når værkerne talte direkte til kroppen og ikke til programteksten. Ikke alt lykkedes, men årets festival turde satse.

Af Agnete Seerup

• kritik23.06

  Mens Europas jazz leder efter nye sprog

  
  På Jazzkaar er de internationale stjerner ikke længere hovedattraktionen. Festivalen viser en estisk scene, der er i færd med at formulere sin egen musikalske identitet.

  Af Andreo Michaelo Mielczarek
• kritik04.06

  I skoven uden sti

  
  Niels Rønsholdts nye musikdramatiske værk »Osmosis« skaber et dragende univers af omvendte træer, længselsfulde stemmer og rockæstetisk askese. Men værkets centrale idé forbliver svær at få greb om.

  Af Henrik Marstal
• kritik25.05

  Fra kulstøv til klangkunst

  
  Ny musik lever stadig – men ofte trods sin egen trang til kompleksitet og endeløs varighed. Det viste festivalerne i Witten og Köln.

  Af Jeppe Rönnow

• kritik11.05

  I stilheden mellem stemmerne

  
  Marina Abramović, Miranda July og Laurie Anderson undersøger lyd, krop og fravær på Nørrebro Teater – men kun ét værk forvandler tomrummet til egentlig erfaring.

  Af Henrik Marstal
• kritik10.05

  At åbne øret mod verden

  
  På Archipel Festival blev lytning både en sanselig erfaring og et politisk spørgsmål.

  Af Wioleta Zochowska
• kritik06.05

  Fra cringe til kosmos – og tilbage igen

  
  Spor 2026 sendte publikum fra forlegen latter til rungende lydlandskaber i en festival, der både overskred og overvældede.

  Af Therese Wiwe Vilmar

kritik03.05

Musik efter sammenbruddet

Chopin blev splintret, instrumenter genopfundet, og tiden gik i opløsning på Only Connect i Oslo.

Af Robert Barry

kritik26.04

Verdi i krigszonen

SØS Gunver Ryberg sprænger Verdi indefra i en voldsom og sanselig Jeanne d’Arc, hvor operaens skønhed kolliderer med krigens støj og nutidens sammenbrud.

Af Henrik Marstal