interview25.10.2013
Musikalske udknaldetheder
Jørgen Teller ved ikke præcis, hvad der kommer til at ske, når det tre-delte værk City Size Tone bliver uropført på Copenhagen Jazzhouse i forbindelse med Wundergrund festivalen, som begynder på lørdag i København. Men sikkert er det, at man vil opleve poetiske lydbilleder og kompromisløs udsyrethed i Tellers samspil med det stjernehold af avantgarde kunstnere, han har inviteret med til koncerten fredag den 1. november.