På et snusket hotelværelse mødes liv, traumer og musik
Emma O’Halloran forvandler Mark O’Hallorans ord til intime, musikalske fortællinger, hvor teater og stemmekunst smelter sammen.
Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Emma O’Halloran forvandler Mark O’Hallorans ord til intime, musikalske fortællinger, hvor teater og stemmekunst smelter sammen.
»Marches Rewound and Rewritten« er et skelsættende og vigtigt album, som lyser mørkt i disse svære tider og minder os om, at alt er politisk – især musik.
Sofie Birch og Antonina Nowacka skaber et sanseligt akustisk rum, hvor drømmen om en anden tid får lov at tone frem.
Polskfødte Szymon Gąsiorek har gjort det igen – skabt et overflødighedshorn af et album.
Bjarke Mogensen lader Cisternerne ånde og tordne i et meditativt klangrum under jorden.
Et sanseligt natteportræt i lyd – fra barok til raslen.
Tungemål tør være eksperimenterende uden at overdøve sig selv.
Det er bestemt ikke et brud på nogen ambiente konventioner – men ikke desto mindre en fornøjelse at fortabe sig i.
En helt særlig symbiose mellem stemme og kontrabas – en forbindelse så sjælden og unik, at man sjældent har hørt noget lignende.
Det er imponerende, hvor effektivt det hele virker, når udtrykket samtidig er så nådesløst og udfordrende.
Det ender med at lyde som en march, der har glemt, hvem den er skrevet til.
Alt burde spille, når O Future iscenesætter rejsen mod Hades – men det gør det ikke.
Tre kunstnere sprængte bordets rammer og gav teknologien krop.
»Et poetisk og præcist lydlaboratorium, hvor musikken opstår i tøven og vokser frem som et levende væsen.«
»Jeg elsker at være en del af ritualet, som heler vores glemte forbindelse til naturen, som er forudsætningen for vores liv.«
»Da tungsindet returnerede med fornyet kraft, var det Kjærgaard, der med larmende guitar lagde sig hen over følelsesafgrunden. Det var smukt og brutalt.«
Som et skævt, krøllet bånd bobler melodierne frem, og de skæve taktslag gentages med en ridset LP’s haltende tempo.
Man kan som lytter ikke stille andet op end at overgive sig til Amalie Dahl og gruppes overbevisende styrkedemonstration.
»Henrivende. Man forlod KoncertKirken lidt højere, gladere og mere legesyg.«
Helstøbt, men uden udfordring til lytterne er indtrykket af Josefine Opsahls nye værk.
»Phantom Orchestra« er et forrygende, smågalt eksperiment, drevet af en vilje til at skabe sammenspil i kaos.
Overraskelserne bliver ved med at stå i kø i øregangene med Xenia Xamaneks nye hybridværk på repeat.
Hammerstrøm demonstrerer på omtrent halvdelen af numrene, at han evner at skabe virkelig smuk musik.
Begge konfronterede lydens grænser med kompromisløs dedikation og viste, at lydkunst ikke blot handler om at spille, men om at forvandle.
En verden så fjern fra Roskildes inferno, at man næppe kan se, hvor enderne mødes. Men det gør de, den nat på Roskilde.