Dark Music Days i Reykjavík bød på alt fra Bára Gísladóttirs orkestermørke til støj, tang og stille sang i Harpa – i et musikliv, hvor fællesskabet er lige så vigtigt som eksporteventyret.

Sebastian Fagerlunds »Morgonstjärnan« forvandler romanens eksistentielle uro til et formidabelt, kollektivt musikdrama.

Sacrum Profanum i Kraków bød på intense klangoplevelser og musikalske battles – men også på performances, hvor idéen slog musikken.

Genopførelser er kommet på dagsordenen blandt danske komponister, og i denne måned kom det to blodige operaer af Matias Vestergård til gode. Hvad er det, der gør ham så god til at skrive lige netop den slags?

Fra cyborg-slægtskaber og alkymistisk forundring til maskulin skrøbelighed og antropocæn ekstase – MINU viste, at kunsten stadig rummer sårbarhed, vildskab og mærkelig skønhed.

Charlottenborg’s tribute to Mika Vainio wants to be a sound cinema, but without proper volume, darkness or context, the installation slips into an experience you drift out of almost as soon as you enter.