Ensomhed, død, depression og indespærring. Tre nye værker af unge komponister satte et markant præg på Copenhagen Opera Festival ved at sætte livets tungeste temaer under mikroskopet.
Idealismen fra den første udgave for ti år siden var svær at få øje på til årets Klang, der mere lignede et kræmmermarked for ny musik end den radikale festival, man engang ville være. Heldigvis står nye kræfter på spring.
Selv med høj sol over Aarhus lignede Spor i år ikke en festival, der rigtig troede på sit eget selvbillede som international trendsætter. Et på papiret alsidigt, men i praksis svingende program blev dog reddet af tre sikre musikdramatiske esser.
En uge med de yngste komponister var beroligende kost for den, der ellers ser faresignaler på landets mest prestigiøse komponistuddannelse. Årets Pulsar Festival viste, at fremtidens tonekunstnere nok kan tøve den ene dag, men så griber ud efter eventyret den næste.
Danske komponister har fået forrygende travlt med at skrive noget, som de engang havde forrygende travlt med ikke at skrive: operaer. Det ligner begyndelsen på en ny guldalder.
»Imponerende er det, og Simon Steen-Andersen finder på originale kombinationer. Æstetisk efterlader det et blandet indtryk.«