Brumbasser kommer med punk
Smag På Dig Selv illustrerer på overbevisende vis det ældgamle punkdiktum, at man godt kan være vred og samtidig have det sjovt.
Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Smag På Dig Selv illustrerer på overbevisende vis det ældgamle punkdiktum, at man godt kan være vred og samtidig have det sjovt.
»Det er mættet, direkte og som skabt til en knugende intens koreografi. Stærkt makkerpar på den store scene.«
Kunstnere og anmeldere må af med berøringsangsten. Vi må uforfærdet fortælle om samtidsmusik som et væsentligt bidrag til samfund, demokrati, forskønnelse og sammenhængskraft.
Deirdre Loughridge har med »Sounding Human: Music and Machines, 1740/2020« skrevet en bog, der forhåbentlig kan give tiltrængte nuancer til den aktuelle skyttegravskrig mellem menneske og maskine.
Sjældent har et 67 minutters pianissimo talt så kraftigt og stærkt til én.
»My Favorite Thing« ekspanderer over ni satser. Fra små knitrende, raspende, kvækkende, skramlende, dansende mønstre til store, fejende orkesterbevægelser.
»Spring Mass« imponerer med sin dybde og spejler den oplevelse, mange af os kan have på denne tid af året.
Pulsar Festival føltes som et kram fra en gammel ven med plads til alle slags nye og gamle idéer i det lille studiemiljø på Frederiksberg.
I en tid, hvor krig og undtagelsestilstand er del af vores allesammens hverdag, er det en tankevækkende og intens film på talrige niveauer.
Musik er et ustoppeligt eventyr.
Maya Shenfelds andet album, »Under the Sun«, er en sublim dans med apokalypsen. Den akustisk-elektroniske musik begynder ved et portugisisk marmorbrud og ender ude i galaksen hinsides tid og sted.
Det lyder også bare som en boullionterning af virkelig meget ambientmusik, man har hørt før.
»Musik for mig er energi, evig inspiration, plads. Der hvor jeg kan finde frihed.«
»Dansedybet« er visuelt smuk og har stærke enkeltperformances, men det sker mest i dryp – dansesmitten udebliver.
»Svirpende, rørende og, ja, sjovt minialbum med Det Unge Vokalensemble«
Mads Emil Dreyers debutalbum, »Disappearer«, er en mesterlig opvisning i ydmygt angreb. Bag musikkens lette, lokkende ydre gemmer sig et besættende mørke, som fortærer lytteren, næsten uden man opdager det.
Ved gentagne lyt begynder det hele alligevel at give mening. Sonnes køligt underspillede stemme er den lim, der binder hele lydbilledet sammen.
Der var ingen påtaget distance eller affekteret kølighed, kun ren, uforfalsket musikalsk vellyd.
Jeg var så medrevet, at jeg spontant hviskede for mig selv »fuck, det lyder godt«. Flere gange.
»All Life Long« peger i nye, endnu ikke helt udforskede retninger.
There are very few forces as powerful as insistent repetition. The German media critic Tilman Baumgärtel has written a poetic, knowledgeable and surprising book about the loop.
Der findes ganske få kræfter, der er så stærke som den insisterende gentagelse. Den tyske mediekritiker Tilman Baumgärtel har skrevet en poetisk, vidende og overraskende bog om loopet.
»En times smuk, stemningsfuld og original guitardrøm.«
»Emotionally potent and filled with pleasant, warm synth tones that remind me of 70s German Kosmische Musik.«
Himmel, helvede, kærlighed og country – det var livets største mysterier, som blev gransket på den polske festival Sacrum Profanum. Og det endte godt for de to danskere.